- Den 03.09.16 tog vi på ferie med Star Tour til Mallorca.
- Før afgang havde vi orienteret Star-Tour om vores handicap problemer, de var da også yderst behjælpelige med at det hele skulle fungere 100%.
Så kom vi til lysreguleret kryds
- Alt fungerede da også perfekt, indtil vi nærmede os vores hotel nemlig Marivant i C. Mayor s. Angustin.
- Da vi kom til et lysreguleret kryds kørte bussen ind til siden og chaufføren pegede på et hotel, der lå afsides 200 meter fra hvor han stoppede,( bussen var tilhørende rejseselskabet og uden guider).
- Han læssede min hustru som sad i kørestol og mig samt alt vores bagage af, (under protest) midt i byens kerne foran en Spar købmand på hovedgaden.
Og blev læsset af
- 2 store kufferter, 1 kuffert med ilt, 1 kuffert med luft, 1 stor papkasse, 2 stk. håndbagage.
- Under stor protest kørte han sin vej efterladende os til os selv - ene og forladt.
Sådan indleder John, der er 77 år, syg med knoglecancer og i kemo-behandling, et brev til nationen! om den miserable start på den 14-dages sensommer ferie, der endte med at ødelægge ihvertfald den første uge af ferien. John overvejer nu om han skal klage videre til Pakkerejseankenævnet, og han læser med i kommentarne her. Hans brev fortsætter nemlig således:
- Min afstandsdistance er 50 meter. Star Tour var orienteret om dette og meddelte, at det ikke skulle være nogle problemer, hvad jeg er enig med dem om, hvis det ikke lige var for den smutter. Med at smide os af bussen.
Måtte selv skubbe min kone de 200 meter
- Min hustru og jeg ringede Star Tour op og bad om hjælp, og der kom nu 2 guider fra Star Tour og hjalp med at transporterer alt vores bagage op til hotellet.
- Jeg måtte så selv skubbe min hustru de 200 meter op til hotellet.
- Den første uge var derfor et sandt smertehelvede, i det jeg langt havde overskredet min distance samt kraftudfoldelse, på grund af en buschaufførs totalt mangel på empati, som sætter 2 invalide pensionister af midt i byens kerne, 200 meter fra hotellet.
- Dette mener jeg er så perfidt og umenneskeligt, at jeg ikke kan finde ord.
- På billetten står der, at jeg har betalt transport fra lufthavn til hotellet, der er kun 17 km at køre.
- Guiderne på hotellet kunne godt se problemet og handlede da også pr kulance og bestilte en taxa til hjemturen.
- Havde vi på forhånd vidst, at Star Tour gik i så små sko og havde orienteret os om problemet, havde vi med glæde betalt turen på 17 km til en taxa. Det havde da sparet os for en masse smerter den første uge.
- Jeg håber med dette, at have afdækket de virkelige forhold, så dette ikke kan ske igen. Star Tour vågn nu op af jeres dvale, skriver John, der nu overvejer, om han skal gå videre med sin klage.
De valgte selv at bestille bus
Startour mener nemlig ikke, at de har begået nogle fejl - tværtimod, som du kan læse i dette svar fra pressechefen:
- Vi har virkelig har gjort alt i vores magt for at hjælpe John og Vita, og jeg er oprigtig ærgerlig over, at de ikke har den samme oplevelse.
- Vi har inden afrejsen gjort det tydeligt for gæsterne, at der var en vis afstand til hotellet.
- Hvis gæsterne havde bestilt en taxi til hotellet, ville vi naturligvis have arrangeret det for dem som en del af vores service.
- Men John og Vita valgte selv at bestille bus og ikke taxi.
Vores guide smider alt og hjælper dem med bagagen
- Da vores guide på destinationen opdager, at vores gæster er gangbesværede og ikke kan gå fra bussen, smider guiden alt i sine hænder og hjælper gæsterne med deres bagage.
- Herefter er det vores vurdering, at gæsterne skal have den mest komfortable rejse hjem og undgå unødig gangtransport.
- Så for hjemtransporten beslutter vores guider, at de selv betaler 30 euro for en handicap-taxi ud til lufthavnen.
- Derudover har vi sørget for handicapassistance i lufthavnen. Det er i mine øjne faktisk ret god service, skriver Startour, der også henviser til disse informationen fra hjemmesiden:
Hvad skal John gøre? Klage eller droppe det?