Feriepenge-chok: Staten har dem slet ikke

Mens politikerne og danskerne har travlt med at tale om 'indefrosne feriepenge', så minder Lønmodtagernes Dyrtidsfond om, at pengene stort set ikke er indbetalt fra virksomhederne endnu.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond har kun fået 4,4 af de anslået 100 feriepenge-milliarder. Resten ligger stadig i virksomhederne. screenshot fra ld.dk
Lønmodtagernes Dyrtidsfond har kun fået 4,4 af de anslået 100 feriepenge-milliarder. Resten ligger stadig i virksomhederne. screenshot fra ld.dk

- Kun 2,9 milliarder kr. ud af den estimerede feriemiddelformue på 100 milliarder kr. er placeret i fonden.

- Det vil i praksis sige, at vælger man at udbetale de af lønmodtagernes indefrosne feriemidler, der er opsparet frem til nu, vil det i mange tilfælde være med til at belaste virksomhedernes likviditet yderligere.

Ferie-check på vej: - Utroligt meget i vores overvejelser

Ligger i virksomhederne
Sådan skrev LD, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, i en 'nyhed' d. 17. marts, da debatten om de 'indefrosne feriepenge' blussede op i kølvandet på corona-nedlukningen af Danmark.

Fattig mors hjælpepakke: Giv mig mine frosne feriepenge

Og kundedirektør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Else Nyvang, uddybede over for nationen!:

Direktør: Umiddelbart besnærende
- Det lyder umiddelbart besnærende at udbetale de indefrosne feriepenge.

- Problemet er bare, at pengene ligger i virksomhederne, som i mange tilfælde ikke har råd til at udbetale pengene nu, skrev hun til nationen!, og selv om der siden da er indbetalt cirka 1,5 milliard mere til fonden, så er der langt op til de 100 milliarder kr, som debatten handler om. Og som har fået masser af nationen!-debattører til at skrive kommentarer som:

- Hvad er det nogen ikke fatter mht de stjålent feriepenge .

- Det er vores surt tjente penge, der bare er taget uden nogen har gjort en skid for at stoppe de møgdyr, der har lavet den aftale.

Jens T: Koster ikke statskassen en skid
- Hvad ville i sige til der kom nogen og sagde haps nu snupper vi lige en måendesløn fra jer, fra Absalon (har fået 10 likes). Og:

- Udbetal alle de indefrosne ferie penge, det koster ikke statskassen en skid, det er vores penge....  Den eneste rigtige løsning.

- Overvej om ikke de 8% arbejdsmarkedsbidrag skal sløjfes for denne udbetaling, da det jo netop vil sætte MERE gang i arbejdsmarkedet til fordel for alle, som Jens T skriver.

Arbejdsgivere har brug statens hjælp
Dansk Arbejdsgiverforening er også klar over, at staten slet ikke har pengene, og de foreslår at staten skal lægge ud:

- Danske virksomheder og dansk økonomi er hårdt ramt af coronakrisen.

- Der findes ingen hurtige genveje til at genoprette Danmark, og derfor skal vi spille på alle tangenter.

- Hvis vi med statens hjælp frigiver danskernes indefrosne feriepenge, vil vi pumpe 55 milliarder efter skat ud i samfundet.

- Det vil betyde nye ordrer til danske virksomheder og flere job til danskerne.

- Det er derfor et oplagt håndtag at skrue på, siger administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad i en pressemeddelelse, men hvad siger du?