Fest sidste skoledag: Klassens indvandrere blev afvist i døren

nationen! har modtaget et brev fra en mor til en 9. klasse pige. Moren er ked af, at datterens klassekammerater med indvandrerbaggrund, ikke blev lukket ind til festen, da klassen fejrede sidste skoledag

Nej, du må vente udenfor, mens dine klassekammerater fester indenfor. Arkivfoto
Nej, du må vente udenfor, mens dine klassekammerater fester indenfor. Arkivfoto

- Min datter fejrede fredag den 29/5 sidste skoledag med 9. klasserne fra hendes skole.

- De havde lagt et program, hvor alle skulle deltage, og de havde en rigtig god dag.

Fest - den officielle - lød rigtig godt
- Aftenen/natten skulle foregå hos Lions & Barrels på Øster Alle i København, da det lød rigtig godt med den store fest: 'Sidste skoledag (den officielle) for alle 9. og 10. klasser.'

- Da vi kommer kl. ca. 1 for at hente vores datter, ser vi, at nogle af hendes kammerater + en hel del fra andre skoler står udenfor i regnvejr.

Se også: Afvist på grund af grimhed: Har fået spydige blikke og klap

Sådan indleder Tina - mor til en 9.klassepige, der lige nu er i gang med at forberede sig til folkeskolens afgansprøve - et læserbrev til Ekstra Bladet om fest, sammenhold - og diskrimination. Tina er meget berørt og optaget af, at andre hører om den måde, hendes datters sidste skoledagsfest forløb. Hendes brev fortsætter nemlig således:

Bare ikke hvis man havde forkert hudfarve
- Det viser sig, at de er blevet nægtet adgang (eleverne kom kl. 22), da man ikke ønskede at lukke for mange personer med anden etnisk baggrund ind til festen.

- Hold da op, hvor gjorde det ondt at se.

- Man kan da ikke opfordre eleverne til at deltage i en kæmpe fest og så afvise nogle af kammeraterne, når de møder op, fordi de har en 'forkert' hudfarve.

Men meningen var jo at de var en samlet flok
- Fra min datters gruppe drejede det sig om 3 drenge fra start, men den ene af dem blev lukket ind efter ca. 2 timers venten). Meningen var jo netop, at de skulle slutte af i samlet flok.

- Jeg blev simpelthen så ked af den behandling - hvordan må man ikke have det, når man møder op til fest sammen med sine venner og så bliver afvist pga. sin hudfarve.

- Plads var der masser af, så det var bestemt ikke problemet.

- Hvis vi havde vist, at der skete en så uretfærdig sortering ved dørene, havde vi uden tvivl fundet et alternativ til festen, hvor de alle kunne deltage på lige fod.

Har virkelig ondt af dem der stod udenfor
- Jeg er helt med på, at ens attitude/opførsel/stoffer o.lign. kan betyde, at man ikke bliver lukket ind, og det er rigtig godt - det var bare ikke tilfældet med de drenge, jeg omtaler.

- Det er utrolig vigtigt, at man som klasse på forhånd ved, at nogle af ens kammerater kommer til at stå udenfor pga. nogle helt urimelige regler - nemlig at der også sker en sortering ud fra ens hudfarve. 

- Man må da lade dem, der opfører sig ordentligt komme ind ligegyldig hvor de kommer fra, og hvis der så bliver problemer, så kan vagterne vel smide de uheldige personer ud - det må da også indebære bortvisning af danskere...

Mens de andre hyggede sig indenfor
- Jeg har virkelig ondt af de unge, der tilbragte festen udendørs, mens kammeraterne hyggede sig inde.

- Hvis vi ser bort fra de manglende klassekammerater, havde festen været rigtig god, så hvor er det synd, at ikke alle fik lov til at opleve og være en del af dette.

- Jeg har brug for at få 'luft' og for at få sendt mine frustrationer videre i håb om, at dette kan blive stoppet, slutter Tina.

Barrells og Lions siger til nationen!, at de havde lejet lokalerne ud til et eventfirma, og at dette firma selv stod for adgangskontrollen. Barrells og Lions har  - flere gange - bedt dette frma om at forklare sig over for nationen!, men dette er ikke sket.

Hvad havde du gjort, hvis du fandt ud af at din datters klassekammerater - dem der har indvandrerbaggrund - var blevet afvist i døren til deres sidste skoledagsfest?

234 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere