Fik 10.000 i kontanthjælp - nu knokler hun 35 timer for 6600

På Heidis sosuhjælper-skole er der nogle af de andre enlige mødre, der får suppleret deres elevløn op til kontanthjælp - det gør Heidi ikke, så hun og børnene får nu 3400 kr mindre end før

- Jeg startede min uddannelse d. 5 maj, og har netop fået min første elevløn/uddannelseshjælp udbetalt.

- 6.600 får jeg nu, normalt får jeg 10.000 i kontanthjælp, og nu overvejer jeg, hvad jeg skal gøre.

Skal jeg flytte hjem til min mor med mine to børn?
- Jeg vil gerne i arbejde, men jeg vil også gerne have, at andre ved, hvilke ydelser der bliver udbetalt.

- Nogle kommuner supplerer deres borgere op, så de ender med en indkomst, der svarer til kontanthjælp, men det gør min kommunen - Ballerup - ikke. Damen på kommunen sagde, at det skulle jeg nok have tænkt på, før jeg begyndte på uddannelse,

Sådan skriver 31-årige Heidi - enlig mor med to børn - i et læserbrev om uddannelse, forsørgelse og rimelighed. Heidi synes ikke det kan være rigtigt. at hun skal flytte på værelse eller hjem til hendes i hendes lille hus med sine to børn, for at kunne blive på uddannelsen.

Man får 14k for ikke at lave noget - nu får jeg 10k
- Man får 14416 kr før skat i kontanthjælp som enlig forsørger, og før skat får jeg nu 10185 kr på elevløn.

- Min mor og min moster (og onkel), vil nu give mig 1000 kr om måneden (2000 i alt), for at jeg kan gennemføre uddannelsen og de har selv ikke ret mange penge at gøre med i forvejen.

- Min mor, som også er sosuhjælper, er nødt til at tage ekstravagter resten af min uddannelsestid, for at hun kan hjælpe mig økonomisk og hun har selv været meget syg de sidste par år.

- Jeg er 31 år og mor til to piger på 11 og 2 år. Har været på kontanthjælp siden jeg var 18 år, da jeg lider af angst, der blandt andet gør at jeg har svært ved andres forventninger til mig.

Hvad synes du Heidi skal gøre? og hvad ville du selv gøre, hvis du var Heidi?

I går fortalte TV2 om kontanthjælpsmodtageren Jeanette Iversen, der bor alene med to børn. Hun får udbetalt 19.605 kroner efter skat. TV2 fortalte også om Jannie Vesterbæk fra Bjerringbro, der arbejder på deltid som SOSU-assistent i 30 timer om ugen.

Der står ikke noget pengetræ i min have
Hun bor i en treværelses lejlighed med sine to børn, som hun har delt forældremyndighed over. Når man medregner børnepenge, børnetilskud og boligstøtte, så får Jannie Vesterbæk udbetalt mellem 16.000 og 17.000 kroner efter skat afhængig af tillæg.

- - Jeg er opdraget til at arbejde. Det er ikke noget jeg tænker på. For mig er det ikke et valg at gå på kontanthjælp. Jeg skal forsøge mig selv. Der kommer ikke nogen og stiller et pengetræ udenfor. Det er derfor jeg bor i en boligblok.

- Det er derfor min seng står i stuen. Jeg ville gerne have en lækker fireværelse, men det er ikke et spørgsmål om, hvad jeg gerne vil.

- Det er et spørgsmål om, hvad jeg har råd til.

Hvad ville du gøre - arbejde for 17000 eller modtage kontanthjælp på 19.000? Og hvad synes du om dem, der vælger arbejde?

274 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere