Fik 149 meter høje monster-naboer: Børnene vågner hver eneste nat

Hun bor 597 meter fra vindmøller, der larmer, så børnene vågner, og skygger, så gæsterne helst bliver væk

Fra Christines hus kan man se de røde lamper og høre hvordan vinden skriger i vingerne (Privatoptagelser)

'Engang havde vi et hjem - nu har vi bare et hus.'

'Et hus, som vi ikke kan holde ud at være i, men som vi heller ikke kan slippe væk fra.'

Larmer udenfor og vibrerer indenfor
Sådan indleder Christine F. et brev til nationen! om at være nabo til ikke bare én, men to kæmpe-vindmøller – og føle sig glemt og svigtet af systemet. Christine er med i foreningen Naboer til Kæmpevindmøller, der har produceret en film om den støj, de monstrøse vinger på de høje tårne udsender. Og Christine håber, at du vil se med – hendes brev fortsætter nemlig således:

'Med en afstand på kun 597 meter til kæmpevindmøllerne larmer det udenfor og vibrerer indenfor.'

'Vi kan glemme alt om at invitere familie og venner på brunch, da der er skyggekast fra møllerne i både køkkenet og stuen i formiddagstimerne.'

Det værste er, at børnene vågner
'Men det værste er, at vores to børn er begyndt at vågne mange gange i løbet af natten. For hvordan påvirker det mon deres trivsel og helbred på længere sigt?'

'Politikere, vågn nu op! Stop opstilling af landvindmøller straks.'

'Vindmølleorganisationernes manipulation og løgne har fået mange beslutningstagere til at tro på, at naboer til vindmøller altid er beskyttet mod støj fra møllerne.'

'Men det er vi ikke. '

' Der er slet ingen grænse for, hvor meget støj fra vindmøller mennesker må udsættes for', skriver Christine, der er en af de foreløbigt 12.000, der har set med på nedenstående video:

 

273 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere