- Det er en skæbneuge for grønne investeringer!
- I morgen kan Europarlamentet sætte en kæp i hjulet på EU-kommissionens forsøg på greenwashing af naturgas og atomkraft.
- Vi har brug for 353 MEP-stemmer onsdag for at kæmpe imod.
- Det håber jeg vi får!
Planeten - ikke industrien
Sådan skriver SFs Margrethe Auken, der fik 200.000 stemmer ved valget til Europaparlamentet i 2019, på twitter om den afstemning hun og de andre medlemmer af Europaparlamentet har på dagsordenen i morgen kl. 12.00.
Inden- og udenfor parlamentsbygningen i Strasbourg har atom- og gasmodstandere demonstreret hele dagen. De mener ligesom Auken, at atomkraft og gas ikke er spor vedvarende. Hvis et parlamentet stemmer nej, betyder det at atomkraft og gas får sværere ved at finde finansiering:
Ukraine: Stem ja
- Vi bliver nødt til at vise vores beslutningstagere, at de skal forsvare mennesker og vores planet - ikke industrien, skriver foreningen Friends of The Planet således, mens Casper J håber på et ja:
- Den beslutning skulle være taget for ti år siden. Lad os håbe at videnskaben triumferer onsdag - ikke atomkraftmodstanderne,
Selv om Ukraine ikke er med i EU har den ukrainske regering fundet tid til at blande sig i debatten. Og de beder om et ja. Landet ser nemlig meget sort på en fremtid uden gas og atomkraft, lyder det i et brev til de 705 EU-parlamentarikere.