- Hej
- Vi er nogen af dem, der har været tvunget til at bruge Andel som bank i et halvt års tid...
- Vi endte så med at skifte - både på el og gas.
- Men det har dog på ingen måde været en fornøjelig oplevelse.
Fra 10.11 til 6.1
Sådan indleder Jacob L. en mail til nationen! om de chokerende store acontoregninger gasleverandører som Norlys og Andel Energi sendte ud i efteråret. Og de tilbagebetalinger, der nu så småt er i gang, fordi kunderne har fået mulighed for at lave en ekstraordinær måleraflæsning.
Ovn-fidus: Får 14.000 kr. tilbage
Fryse-bonus: Kunder får 420 millioner tilbage
Fuldstændig ukritisk hævning
Men Jacob opsagde sine aftaler i november, og lavede sin sidste gasaflæsning til Andel Energi d. 15.11. Og siden da har han bare ventet og ventet på at få de aconto-kroner han havde betalt for meget retur. Hans brev – som nationen! har bedt Andel Energi om at kommentere – fortsætter nemlig således:
- Vi blev 'tabt på gulvet' midt i den energikrise.
- Der var 3-4 ugers svartider på mails og ingen mulighed for telefonisk kommunikation om den fuldstændig ukritiske hævning af vores penge, skriver Jacob – der som du kan se – endte med at hele 23.000 kroner retur for gas.
Pengene tikkede først ind d. 6. januar
- Først den 6. januar tikkede pengene ind, slutter Jakob, og nationen! har spurgt Andel, hvad de tænker om halvanden måneds sagsbehandling på returnering af penge – og hvor mange kunder de har sagt farvel til efter august/september prischokket - og hvor mange penge kunderne i alt har fået retur? Og det svarer Andel Energi på sådan her:
- Det er selvfølgelig brandærgerligt, at man er nødt til at vente på at få sine penge retur – det forstår jeg udmærket.
- Forløbet er, at kunden melder sin fraflytning til Evida den 10.11 og lidt mere end en måned senere får vi oplysningerne om kundens forbrug fra Evida.
- Jævnfør lovgivning på området har de fem uger til at afgive forbrugsoplysninger og aflæsning til os.
- Vi laver opsamlinger på slutopgørelser to gange om ugen, og i dette tilfælde rammer vi den 19.12, og her danner vi så regningen til kunden.
- Pengene udbetales den 6. i måneden, når man har Betalingsservice – akkurat som de også opkræves den 6. i hver måned, skriver funktionschef Jack Kristensen, Andel Energi, men hvad tænker du?