- Hvem er paddlesurfere uden vest til fare for andre end dem selv?
- Fair nok med bødeforlæg hvis dette handler om, at politiet eller andre må bruge ressourcer på at rykke ud til folk, der er i nød, men hvis en person driver til havs og ikke kan komme ind igen selv, vil denne blive forsøgt bjærget uafhængig af redningsvest eller mangel på samme.
- Det her bliver bare en dummebøde.
Må ikke en skid mere
Sådan skriver Morten C. i en af de - hold fast - 4700+ kommentarer, der er skrevet på Stiften.dk Facebook-profil om de fem bøder á 1500 kroner Østjyllands Politis sejlende patruljebetjente stangede ud til paddleboard-padlere i weekenden.
- Det fremgår af 'Bekendtgørelse nr. 848 af 14. oktober 1992 om redningsveste i mindre fartøjer', svarer politiet på nationens! spørgsmål om, hvad det er for en lov, de fem har brudt. Men Morten er langtfra den eneste, der synes, det bør være op til folk selv at bestemme, om man vil paddle med vest:
- Man må fandeædme heller ikke en skid mere.
Artiklen fortsætter efter videoen ...
Kan nå at købe en
- Hvor er vores frihed til at tage ansvar for os selv, skriver Django B. i en anden kommentar, mens Anita F. glæder sig over informationen:
- Det anede jeg ikke.
- Men nu kan jeg nå at få købt en vest, inden jeg skal have luftet mit nye board for første gang, skriver hun.