Fik nej i to banker: Nu hjælper kommunen Inga med en konto

Mange borgere har problemer med at få en bankkonto, men måske kan deres kommuner hjælpe. Gladsaxe Kommune siger ihvertfald, at de godt vil hjælpe kontanthjælpsmodtageren Inga, med at få en bank.

Inga har ikke haft penge til mad, fordi hun ikke har haft en bankkonto, kontanthjælpen kunne gå ind på. Nu hjælper kommunen. Arkivfoto: Lasse Kofod
Inga har ikke haft penge til mad, fordi hun ikke har haft en bankkonto, kontanthjælpen kunne gå ind på. Nu hjælper kommunen. Arkivfoto: Lasse Kofod

- Hej.
- Gladsaxe Kommune siger, at der er et krav om, at man skal have konto i en bank, for at man få sine penge, når man er på kontant hjælp.
- Men banker opretter bare ikke nogen konto.
- Så hvordan kan de to forskellige krav hænge sammen?

Danske og Jyske afviser mig
Sådan indleder Inga W. en mail til nationen! om den ret så umulige situation hun er i. Hun er nemlig en af de mange borgere i Danmark, der har problemer med at få en bankkonto, og lige nu står hun og mangler sin kontanthjælp.

Jeg har 144.000 kr. på vej fra Erhvervsstyrelsen plus knap 15.000 på min Mobilepay-konto, som jeg ikke kan få udbetalt - uden noget andet reelt grundlag end at de (Nordea) ikke har lyst, skriver Morten til nationen!. Privatfoto nationen Tatovør afvist med 144.000 kroner: Ikke noget for Nordea

Ingen strøm hos Erik efter en 'kend din kunde'-samtale med Danske Bank. Privatfoto nationen Efter snak med Danske Bank: Erik gik i sort

nationen Danske Bank forstod ikke Petya: Smidt ud

Nye kunder - nej tak
nationen! har derfor bedt hendes kommune om at svare på, hvordan de vil hjælpe hende - om de vil tvinge en bank til at give hende en konto eller om de vil udbetale pengene kontant. Deres svar kan du læse nedenfor. Ingas brev fortsætter nemlig således: 

- Danske bank og Jyske bank afviser mig.
- De siger de ikke skal have nye kunder og de kommer altid med forskellige og forkerte grunde, når jeg kontakter dem, på hvorfor afviser de mig. 

Hvordan skal jeg betale regninger?
- For eksempel at en udenlandsk statsborger, kan ikke have konto der.

- Så hvordan kan jeg bo og betale mine regninger, skriver Inga, og det bar godt hun gjorde det, for Gladsaxe Kommune skriver, at de gerne vil hjælpe hende - og at de har taget kontakt til en bank, der kan oprette en konto til Inga:

Gladsaxe hjælper gerne Inga
- Ifølge regler for god skik for finansielle virksomheder har alle ret til at få en almindelig bankkonto.

- Et pengeinstitut kan kun afvise at oprette en konto med en saglig og individuel begrundelse. Det kan fx være truende eller anstødelig adfærd. Så det, at man fx skylder penge, er ikke nok til, at man ikke kan få en konto.

- Og har man en konto, som er spærret, fx fordi man har et overtræk, så er det heller ikke nok til, at man ikke kan få sine ydelser udbetalt.

Bank kan kræve at se et pas
- Her kan banken dog kræve, at man møder personligt op med sit pas eller anden billedlegitimation, for at de vil udbetale pengene.

- Ifølge lov om offentlige udbetalinger må kommunerne ikke udbetale borgerne deres ydelser kontant.

- Det skal ske via en konto i et pengeinstitut. Derfor er det desværre ikke en mulighed, selvom det kan være grænseoverskridende at skulle møde personligt op for at hente sine penge i en bank, hvor man af den ene eller anden grund ikke har lyst til komme.

Kun få sager
- I Gladsaxe har vi kun haft et par enkelte sager de senere år, hvor vores borgere har haft problemer med at få en bankkonto. Og her står vi altid parat til at hjælpe.

- Hvis det hele går i hårknude, er det også muligt at få en medarbejder fra kommunen til at gå med ned i banken.

Kommunens bank vil oprette en konto
- Vi har netop kontaktet vores egen bank på ydelsesområdet, som gerne hjælper med at opretter en almindelig konto til vores borger.

- Derfor er jeg sikker på, at vi kan hjælpe Inga til at få sine penge, skriver Stine Klamer Høj, leder af Ydelser og Administration i Gladsaxe Kommune til nationen!, men hvad tænker du?

 

153 kommentarer
Vis kommentarer