Fik skældud: Ramadan-hilsen fra Folketingets talerstol

Inger Støjberg forstod ikke, at Sikandar Siddique ønskede 'god ramadan' fra talerstolen, og mødeleder Pia Kjærsgaard gjorde indsigelse. Hvad synes du?

- Super. Rigtig godt gået.

- Og god Ramadan til dig også.

Netop de tre damer
Sådan skriver Abdul P i den p.t. mest populære kommentar, der er skrevet på Sikandar Siddiques Facebook-profil om den ramadan-hilsen, Sikandar kom med i fredags fra Folketingets talerstol. Og Abdul er langtfra den eneste, der roser den tidligere Alternativet-poliker, der nu er løsgænger:

- Du er mangfoldighedens stemme.

- Tak for det og ramadan mubarak, skriver Rune L, og Anette P glæder sig også - især over den reaktion, ønsket om en god ramadan fik fra MF'erne Inger Støjberg, Mette Thiesen og mødeleder Pia Kjærsgaard:

- Det er faktisk en hædersbevisning, at netop de tre damer bliver sure.

Mundhuggeri
Sikandars hilsen fik nemlig Inger Støjberg til at undre sig, Pia Kjærsgaard til at gøre indsigelse og Mette Thiesen til at slå fast, at vi har religionsfrihed i Danmark - ikke religionslighed. Og det forstår Sikandar ikke:

- Hvordan kan en uskyldig og velment 'God Ramadan'-hilsen fra Folketingets talerstol udløse så meget mundhuggeri og indsigelse.

Der bliver jo også ønsket glædelig jul
- Min hilsen var inspireret af, at der også bliver ønsket glædelig jul fra Folketingets talerstol, hvorfor jeg antog at man også kunne ønske god Ramadan til de ca. 320.000 muslimer, der bor i Danmark.

- Jeg er derfor utrolig overrasket over den undren og forargelse min hilsen medførte, og vil gerne høre hvad nationen mener!

- Jeg vil have en afstemning.

Se også: Tak Poul Madsen for RamaDanmark

I Canada kan man godt
- Canadas premierminister, Justin Trudeau, har ingen problemer med at ønske 'God ramadan' i sin årlige tale til Canadas muslimske befolkning.

- Han omtaler fejringen af ramadan positivt, beskriver hvordan den, på grund coronasmitten, i år fejres anderledes, og omtaler de muslimske samfunds store arbejde for at hjælpe andre gennem corona-krisen.

- Kan noget lignende mon nogensinde ske i Danmark, skriver Sikandar, men hvad tænker du?

 

 

 

1010 kommentarer
Vis kommentarer