Fik sovs: Chef fyret for at kritisere firmajulegave

En flaske med barbecue-sovs og en grill-spade var ikke det, han havde forventet, men næste år får han slet ingen julegave - han blev nemlig fyret.

Ville du blive glad for en flaske BBQ-sovs og grill-spatel i hårdt træ? Arkivfoto: Tobias Selnæs Markussen
Ville du blive glad for en flaske BBQ-sovs og grill-spatel i hårdt træ? Arkivfoto: Tobias Selnæs Markussen

- Hvem i en forretningsledelse forsøger skade sin arbejdsplads omdømme på de sociale medier?

- Som virksomehedsejer, må jeg sige, at den slags personer ikke er egnet til at lede.

De andre fik en gavekasse
Sådan skriver netdebattør Jsimple3 i af de 300 kommentarer, der er skrevet på canadiske Star Tribunes side om en manager i det 22.000 mand store byggefirma Fastenal, der blev fyret fordi han kritiserede den julegave, han og de 21.999 andre ansatte havde fået på Twitter:

- Hvad er det for et slags multi-milliard firma, der giver deres canadiske ansatte barbecue sovs i højtidsgave.

- Og samtidig giver deres amerikanske ansatte en rigtig gavekasse, skrev 27-årige Hussien Mehaidlifir i et nu slettet tweet, og fordi han indgår i chefgruppen, så mente firmaets HR-afdeling ifølge Toronto Star, at han skulle fyres.

 

Gaven - som udover sovs også bestod af en grill-spatel i hårdt træ - havde en værdi på 27 dollars - og firmaets topchef var hurtigt ude og fortælle, at det var samme beløb, som det store firmas ansatte i Mexico og USA fik gaver for. Topchefen udtalte også, at fyringen efter hans mening var en overreaktion, men læser man i de mange kommentarer, så har HR-afdelingen truffet den rigtige beslutning:

Han fortjente den fyreseddel
- Han satte spørgsmålstegn ved sin arbejdsplads gavmildhed.

- Hvad havde han selv regnet med, der ville ske, skriver debattøren Gordonov, og 2muchwhining er enig:

- Han fortjente den fyreseddel.

- Klager man offentligt over sin arbejdsplads, så skader man firmaet, de andre ansatte og aktieejerne.

- Og oveni, så skal virksomheder da kun beholde ansatte, der har en god dømmekraft.

418 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere