Filosofiuddannet og arbejdsløs: Rengøringsjob giver dårligt liv

En arbejdsløs kvinde er havnet i en debatstorm, fordi hun siger, at hendes liv vil blive dårligere, hvis hun skal tage et rengøringsjob. Hun har levet på dagpenge siden hun færdiggjorde sin kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi for to år siden.

Får man et dårligere liv, hvis man har en lang uddannelse - og arbejder med rengøring? Arkivfoto: Stine Bidstrup
Får man et dårligere liv, hvis man har en lang uddannelse - og arbejder med rengøring? Arkivfoto: Stine Bidstrup

- Jamen så stop dog op og tænk. Ud og få et job mens du venter på det rigtige job.

- Det er jo ikke sådan, at man er stavnsbundet til et job.

- Man har da til enhver tid mulighed for at sige op igen.

Tag de job der er
- Så bare afsted med alle ledige - tag de job, der er der.

- Og arbejdsgivere opfør jer ordentligt og giv ansøgere svar på ansøgninger. Det er det mindste man kan gøre, når nogen viser interesse for et job.

Sådan skriver Tanja M . i en af de 1000+ kommentarer, der er skrevet på JydskeVestkystens Facebook-profil om en filosofiuddannet kvinde, der har været arbejdsløs i to år. Hun siger nemlig til avisen, at det forslag regeringen kom med i går om lavere dagpenge til nyuddannede, kan tvinge hende til at søge et rengøringsjob:

Rengøringsjob kan give mig et dårligere liv
- Ny reform kan tvinge mig til at tage et rengøringsjob og give mig et dårligere liv, lyder det fra kvinden i artiklen (betalingsartikel), hvor hun også fortæller, at hun bruger en del tid tid på at skrive en ph-d-ansøgning. Men Tanja er ikke den eneste, der synes hun skal ud på arbejdsmarkedet nu:

- AFSTED ud at vaske gulv, tømme skraldespande og spritte af, vandhaner mv.

- ALLE JOBS HAR SIT VÆRD. Jeg har selv været der og der er intet at være flov over.

Så du filosofere over penge til husleje
- Alt andet er JOBSNOBBERI, skriver Birgit F. mens Hanne J. med reference til kvindens kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi skriver:

- Så må du til at filosofere over, hvordan du så får fat i nogle penge til at betale din husleje med, når kasserne lukkes, og der ikke kan plukkes flere penge det offentlige penge træ, skriver Hanne.