Finn racede forbi ny stærekasse: Ingen bøde, ikke en skid skete der

De blev sat med minister og borgmestersmil i juni, men fordi de lige skal kalibreres i forhold til politiets computersystem, virker de ikke endnu. Finn synes det er latterligt.

Vejdirektoratet kan bekræfte, at der ikke bliver blitzet når bilister kører forbi en af de syv nye ATK-standere. De virker nemlig ikke endnu. Foto: Vejdirektoratet
Vejdirektoratet kan bekræfte, at der ikke bliver blitzet når bilister kører forbi en af de syv nye ATK-standere. De virker nemlig ikke endnu. Foto: Vejdirektoratet

- Det er latterligt, at de to stærekasser, der blev sat op herude i Ballerup/Måløv stadig ikke virker.

- De er stadig pakket ind i plastic – og det skilt, der skulle varsel bilisterne – er heller ikke sat op.

Der skete ikke en skid
Sådan skriver nationens! Finn J fra Ballerup i et læserbrev, som han skrev efter at han - med egne ord - havde 'racet' forbi den ATK-stander, som stærekasserne ifølge Vejdirektoratet retteligen hedder, der blev stillet op med minister- og borgmester smil i slutningen af juni måned, uden at der skete en skid.

Dengang i juni fik borgerne at vide, at de to standere var parat til at hjælpe bilister med at overholde fartgrænserne. Men det er de ikke:

- Det er da helt til grin, skriver Finn J, og Vejdirektoratet forklarer i en mail til nationen!, at den manglende blitz skyldes kalibreringsarbejde:

- Stærekasserne er stadig ved at blive testet, så de er ikke virksomme endnu.

- Lige nu er de ved at blive kalibreret i forhold til politiets computersystem.

Kender ikke den præcise dato
- De vil blive taget i funktion i løbet af efteråret, men vi kender ikke den præcise dato endnu.

- Vi skal dog nok melde ud, når de begynder at blitze, skriver Vejdirektoratet, der kan oplyse at der er sat syv af de i alt 20 standere op.

Måløv Byvej (2 standere)

Roskildevej (2 standere)

Slagelse Landevej (2 standere)

Gåbensevej (1 stander)

De resterende stærekasser bliver ifølge direktoratet opstillet inden for de nærmeste uger. Du kan se stærekassernes præcise placering på kortet på denne side.

Hvad tænker du?

 

113 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere