- Jeg elsker Sydafrika.
- Et afrikansk land, der står på sine egne ben.
Øvelse på ét-årsdagen for invasionen
Sådan skriver Paul J. i en af de 731 kommentarer, der er skrevet på Al-Jazeera's Facebook-profil om en kommende flådeøvelse, hvor militære fartøjer fra Sydafrika og Kina skal sejle sammen med den russiske superfregat Gorshkov.
Øvelsen skal finde sted ud for den sydafrikanske østkyst fra 17. til 27. februar og falder derfor sammen med ét-års dagen for Ruslands invasion i Ukraine. Og USA er langtfra begejstret:
- USA bryder sig ikke om - og det har vi sagt igen og igen - at lande deltager i øvelser med Rusland, mens Rusland fører en brutal krig mod Ukraine.
- Men selvfølgelig vil hvert deltagende land træffe deres egen beslutning, lød det således fra Joe Bidens pressesekretær Karine Jean-Pierre på et pressemøde i Det Hvide Hus i går.
Afrika er med Rusland
Og selv om der er kritik af både Rusland og Sydafrika i kommentartråden, så er de fleste - og især de mest populære kommentarer - ret ikke:
- Alle afrikanske lande er med dig Rusland, skriver Erik M. og Maff S sætter lidt flere ord på hvorfor:
- Hvis vi nu analyserer, så blev Liberia styret af USA, alle fransktalende lande blev styret af Frankrig og Storbritannien havde erobret de engelsktalende lande i Afrika.
- Tyskland, Spanien og Belgien har også spillet deres rolle i kolonialismen, og under og efter deres udnyttelse af afrikanske ressourcer - hvor de med billige ting som spejle, glas og skeer byttede sig til vores ressourcer - lever Afrika i dag stadig i fattigdom med ødelagte omgivelser og støvede veje.
Vi vil være som Østeuropa - ikke som Afrika
- Men ser man på f.ex. de baltiske stater i Østeuropa og lande, hvor Rusland har regeret, er der massive forbedringer.
- Så at følge Rusland vil sikre Afrika fra det uendelige slaveri, som vesten har udsat Afrika for, skriver Maff S.
Der var også fælles flådeøvelse med de tre lande i 2019, men hvad siger du?