Fleggaard åbner: Kritikken hagler ned

Fleggaard lukkede butikker, da grænserne lukkede, men nu er de klar til sælge varer til danskerne fra 15. juni. Det er der en del, der ikke bryder sig om

Rosa P. er en af dem, der ikke bryder sig om, at Fleggaard åbner igen: - Bliv nu hjemme og støt de danske butikker, skriver hun på butikkens  Facebook-side. Arkivfoto: Ernst van Norde
Rosa P. er en af dem, der ikke bryder sig om, at Fleggaard åbner igen: - Bliv nu hjemme og støt de danske butikker, skriver hun på butikkens Facebook-side. Arkivfoto: Ernst van Norde

- Hvad blev der lige af det der med at handle lokalt når der blev åbnet op herhjemme?

- Jeg spørger bare.

- Jeg troede vi havde et sammenhold i DK, nej nok lidt naivt.

Fleggaard glæder sig
Sådan skriver Jimmie A. i en af de mest populære af de 383 kommentarer, der er kommet til et opslag på grænsegiganten Fleggaards Facebook-profil om, at grænsen til Tyskland - og de billige dåsebajere og Nutella-glas - åbner om 12 dage.
Nationen! har i corona-tiden kunnet fortælle om danske købmænd, der har oplevet voldsomt stigende salg af netop øl og Nutella. Og Jimmie er ikke den eneste, der synes, at grænsehandlere skal bruge pengene i Danmark.
 

Bliv da for pokker hjemme
- Bliv da for pokker hjemme i Danmark og handel lokalt.

- Det har vi brug for, skriver Anne A., mens Rasmus E. har fået 9 likes for denne kærlighedserklæring:

Se også: Købmand: Nutella-salg eksploderer

Se også: Lene med øl-pallerne: Hold grænserne lukket

Har et forhold til Fleggaard
- Jeg har haft et forhold til Fleggaard igennem mange og jeg er ikke typen, der bærer nag eller bliver fornærmet over, at du ikke har 'mulighed' for at se mig lige nu.

- Jeg glæder mig meget til vi kan blive genforenet 15 juni.

- Jeg har savnet dig, skriver Rasmus, mens Heidis arbejdsgiver har sat en bremse for hendes grænseindkøb.

Chefen siger vi skal i karantæne
- Vi har fået mail på arbejdet, at hvis vi tager ned og handler, så er det direkte i 14 dages karantæne, og det er uden løn.

- Så jeg bliver i DK, skriver Heidi.

coronasmitte.dk kan man læse, at danskere, der kommer hjem fra udlandsrejser, som hovedregel skal holde sig hjemme i 14 dage efter hjemkomst.

Ingen karantæne hvis man kommer fra Tyskland
Men ... politiet skriver også, at hvis man rejser til områder i Tyskland, Norge og Island fra 15. juni uden for byer med et indbyggertal på under 750.000 i de omfattede lande og i øvrigt overholder Udenrigsministeriets særlige rejseråd til en tid med covid-19, behøver man IKKE behøver at blive hjemme i 14 dage efter hjemkomst.

Efter hjemkomst bør man dog nøje følge Sundhedsstyrelsens generelle råd i forhold til at begrænse smittespredning i samfundet.

Særlige regler for pleje- og sundhedsansatte
Medarbejdere i sundhedssektoren, ældre- og plejesektoren eller området for socialt udsatte, som arbejdsgiveren vurderer varetager kritiske funktioner, kan tage kontakt til deres arbejdsgiver med henblik på en aftale om vilkår for tilbagevenden til arbejde samt en konkret og individuel vurdering af, om den pågældende kan starte på arbejde umiddelbart efter hjemkomst, skriver politiet på coronasmitte,dk. men hvad tænker du?

Screenshot fra d. 13. maj.
Screenshot fra d. 13. maj.

Screenshot fra d. 3. juni.
Screenshot fra d. 3. juni.
 

1277 kommentarer
Vis kommentarer