Flov: Forelsket 64-årig sendte 30k til mand fra net-dating

Hvordan finder man ud af om en kæreste man har mødt på netdating er ægte? Mette vil gerne have et råd, for hun har overført 30.000 til en mand, og pludselig er hun kommet i tvivl

- Jeg er en kvinde på 64 år, der er på netdating. Jeg blev kontaktet af en mand, der skrev han boede i Danmark.

- Han boede i Odense, og han henviste til sin hjemmeside, der viste, at han oplærer kaptajner på cruisere. Det hele foregår på engelsk, men han kan en del dansk.

Pensioneret krydstogtskaptajn på sidste togt
- Vi havde rigtig god kontakt. Han var pensioneret men skulle ud på et sidste cruise som superviser. Danmark, Island, Svalbard, Grønland, Nova Scotia. Derefter skulle vi mødes i Danmark.

Sådan skriver Mette, 64-årig dansk kvinde i et brev til Ekstra Bladet om at være på jagt efter en mand, finde ham - og finde ud af, at man er blevet snydt.

Se også: Han havde betalt og stod klar i lufthavnen: Men hun kom ikke

Mette skammer sig over sin blåøjethed og ved ikke, hvad hun skal sige - eller om hun skal sige noget til sine børn. hendes brev som du kan læse herunder fortsætter nemlig således:

Vildt sød, charmerende og sexet
- Han og jeg har en lang intens kontakt gennem mobil, messenger og mail. Han er vildt sød, charmerende og sexet, og jeg bliver forelsket.

- Til mine børn siger jeg, at jeg er forelsket, men at jeg selvfølgelig godt ved at det hele kan være løgn (ha).

- Efter flere måneders intens daglig kontakt, betror han mig, at han i sin tid boede i Australien, hvor han handlede med aktier og fik et milionudbytte.

- Disse penge blev puttet i en box med kode og gemt af vejen. En australsk diplomat kunne hjælpe med at få pengene retur.

Vi bliver dog nødt til at betale 12000
- Min net-kæreste snakkede meget om security og vi aftalte, at kun jeg måtte have kontakt med diplomaten, som ankommer til Belgien, hvorfra han vil rejse til Canada, hvor pengene skal sættes ind på en konto. Men han mangler penge til at betale warehouse.

- Min kæreste stønner og siger, at han troede, at han havde ordnet ALT inden sit cruise og at diplomaten er amatøragtig - men at vi(!) bliver nød til at betale.

Se også: Trist søn: Far har sendt 140.000 til dejlig dame i Afrika

- Det koster 12000 kr., og min kæreste prøver at komme til sin bank via computeren, men det er bøvl.

- Han kommer med lange forklaringer om sikkerhed og manglende adgang fra skibet, og jeg aner overhovedet ikke uråd (jeg mener ellers ikke at jeg er naiv, men den er vist svær at tro på).

 

Det takker han mig inderligt for(ha)
- Han beder mig om at prøve at få adgang til banken via min computer, men der kommer en rød advarsel op, så dumme forelskede mig, overfører pengene til en adresse i Belgien.

- Min kæreste takker mig inderligt og fortæller, hvor højt han elsker mig(ha), og selv om der jævnligt er manglende kontakt med skibet, erklærer han mig hele tiden sin store kærlighed, og vi har det rigtig sjovt når vi ringer og skriver sammen.

- Så begynder skibet at have problemer med isbjerge, farten bliver langsom og David må være på hele tiden, for at skibet ikke skal støde ind i et isbjerg.

Vi skal også lige betale 16.000
- Kort tid efter meddeler diplomaten, at der skal betales yderlige 16000 kr i government tax. Her stejler jeg, men ikke nok. Jeg får en lang smøre om, hvor vigtigt det er, at man stoler på hinanden (jeg græmmes).

- Jeg bliver alligevel blød i knæene og fortæller om al det snyd, der er på netdating (ååh jeg graver mig ned) Og at jeg stoler på ham, og jeg overfører pengene til Belgien.

- Kort tid efter opstår der flere pengeproblemer. De presser mig og stresser mig igen helt vildt, men denne gang er der heldigvis noget, der siger stop inden i mig. Men jeg indrømmer, at jeg er tæt på at gå i banken og tage et lån.

Der kommer læssevis af kærlighedserklæringer, men
- Samtidig får jeg læssevis af kærlighedserklæringer - min kæreste kan lidt dansk og fortæller at han er vild med danskerne (det kan jeg godt forstå, ha).

- Vi (!) mangler 35000 kr. Jeg siger, at jeg er ude af stand til at hjælpe, de presser og presser, beder mig om at finde en løsning. Han er helt desperat og kan ikke sove om natten, siger han.

Der er noget, der ikke stemmer
- Jeg spørger nu ind til navnet på hans skib. Det hedder Pacific, mere får jeg ikke at vide.

- Jeg henvender mig til søfartsstyrelsen, som siger at der ligger 350 skibe i Nordatlanten, der indeholder navnet Pacific. Jeg fortæller lidt om sagen og min mistænksomhed.

- De har snakket lidt om min historie og siger, at på denne årstid er der ikke is i Nordatlanten - ååh, nu begynder tågen langsomt at lette, og jeg bliver hele tiden presset for at sende flere penge.

Han presser mig for at jeg skal endnu flere penge
- Diplomaten siger at han vil efterlade boxen i Belgien og tage hjem til sin familie i Australien og min kæreste siger, åh nej, alle mine opsparede penge, som skal bruges til os to min elskede.

- Så nu sidder jeg her og føler mig vildt skamfuld over, at jeg har været så dum og naiv.

- Jeg fatter ikke, at denne historie handler om mig. Jeg har ikke fortalt det til nogen, jeg skammer mig for meget, skriver Mette, der gerne vil høre om andre har været ude for noget lignende, og om der er nogen, der har et godt til, hvordan man finder ud af en net-kæreste er ægte?

Mette er også i tvivl om, om hun skal lade være med at sige noget til sine børn?

 

 

 

 

1 af 2 
2 af 2 
107 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere