Flygtning til danske politikere: Jeg er så træt af Jer

Jeg er træt af at høre Jer tale om udlændinge, kriminelle og flygtninge, der ikke bidrager med noget - som om at alle udlændinge er på denne måde, skriver Peshank, der kom til Danmark fra Syrien i 2015.

Kære venner, det gør virkelig ondt, når man gør alt for at blive en del af et samfund, og det bare ender med, at der pludselig kommer nogen og siger: 'Du skal hjem nu. Du tilhører ikke her', skriver Peshank, der kom til danmark fra Syrien i 2015.
Kære venner, det gør virkelig ondt, når man gør alt for at blive en del af et samfund, og det bare ender med, at der pludselig kommer nogen og siger: 'Du skal hjem nu. Du tilhører ikke her', skriver Peshank, der kom til danmark fra Syrien i 2015.

- Jeg kom til Danmark i 2015 og jeg har gået på sprogskole og så har jeg også været på højskole, taget 9. klasse og har arbejdet som tolk.

- Jeg er en af dem, der har gjort alt for at blive en del af Danmark.

- Jeg er en af dem, som debatten handler meget om i øjeblikket.

- Jeg er en dem, der bliver betragtet som et problem for det danske samfund.

Har brugt alle kræfter på at blive en del af det danske samfund
Sådan indleder Peshank, 23 år og syrisk flygtning, et indlæg eller åbent brev til de danske politikere. Peshank vil nemlig ikke finde sig i at blive betragtet som et 'problem', for som han skriver, så er han og de andre syrere, der flygtede til bl.a Danmark, resultatet af et problem: Krigen.

- Flygtninge er ikke jeres fjender. Dem der skaber krige og får folk til at flygte, burde være jeres fjender, skriver han, og du er velkommen til at dele hans indlæg via facebool. Det fortsætter således:

- Siden jeg kom til Danmark, lærte jeg det danske sprog.

- Jeg brugte al min tid og kræfter på at blive en del af det danske samfund.

- Efter et liv i krig og ødelæggelse i Syrien og den lange vej til Europa, startede  jeg forfra i Danmark.

Troede folk ville respektere min integrationsindsats
- Jeg gik på højskole og fik danske venner.

- Dermed lærte jeg meget om den danske kultur og de danske værdier og normer.

- Jeg gjorde det, fordi jeg følte mig en del af dette samfund.

- Jeg troede, at folk ville respektere, alt det jeg gjorde for at integrere mig. 

- Jeg har med vilje og glæde gjort alt for at blive en del af det danske samfund.

Gør ondt når I siger: Du skal hjem nu
- Men kære venner, det gør virkelig ondt, når man gør alt for at blive en del af et samfund, og det bare ender med, at der pludselig kommer nogen og siger: 'Du skal hjem nu. Du tilhører ikke her'.

- Lige nu er jeg på arbejdsmarkedet. Jeg er frivillig i Dansk Flygtningehjælps ungdom, hvor jeg også er med i noget der hedder 'Flygtninge fortæller

- Her kommer jeg rundt til forskellige steder i Danmark, for at fortælle min historie.

- Mit mål med det er, at vise mit nye folk 'danskerne', hvordan det er at flygte fra krigen og starte forfra i et fremmed land.

- Den 25.maj får jeg ordet på 'Røst festival 2019' for at fortælle om min oplevelser som flygtning i Danmark.

Jeg har brug for at blive hørt
- I dag lever jeg min hverdag med frygten for at blive udvist af Danmark, og jeg har bare lyst til at komme ud med alt det, jeg har på hjertet.

- For jeg har brug for at blive hørt.

- Hvis jeg fra starten var blevet fortalt, at jeg ikke tilhørte Danmark, så ville jeg aldrig kunne opnå noget af det, jeg har opnået her.

- For når man ikke føler sig hjemme, kan man ikke bidrage med noget eller integrere sig. 

- Til de politikere, der støtter stramninger i udlændinge politik, og som vil sende flygtninge hjem og som kun bruger negative generaliseringer om os, har jeg noget, jeg gerne vil sige. 

- Kære politikere. Prøv at snakke med os, i stedet for at snakke om os.

- Prøv at lytte til vores historier, og til hvordan vores familier har det i Syrien lige nu, i stedet for selv at bedømme og sige, at der er fred i Syrien nu og at vi skal tilbage.

Fremmedhadet stiger i Danmark
- Nej, kære politikere, der er ikke fred i Syrien, men diskrimination og fremmedhad stiger bare i Danmark.

- Der findes ikke andre regeringer eller organisationer på denne jord, der mener at der er fred i Syrien, end jer.

- Jeg er så træt af at høre på jer, imens I kun snakker om de negative statistikker og historier.

- Jeg er træt af at høre på jer, imens I altid udtaler jer om udlændinge, kriminelle og flygtninge, der ikke bidrager med noget, som om at alle udlændinge er på denne måde.

- Jeg er træt af at høre på jer, imens I bruger generaliseringer om os.

- Kan I ikke tage den enkelte person, der ikke bidrager med noget, i stedet for at generalisere?

Husk at I taler om mennesker
- Kan I ikke stoppe med jeres sniksnak og føre en politik, der er opbygget på respekt for alle mennesker, uanset deres etniske baggrund?

- Mit eneste ønske er, at når I taler om flygtninge, skal I huske, at I taler om mennesker. Mennesker, der har rettigheder og følelser.

- Mennesker, der har oplevet alt muligt forfærdeligt i deres eget land, og som kommer her med håb om at blive respekteret, accepteret og få et ordentligt liv.

- I kan ikke længere bygge jeres karriere og politiske succes på bekostning af vores rettigheder og fremtid, slutter Peshank, men hvad tænker du?

828 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere