Flyselskab: Nu kan vi ikke bruge mere tid på din booking

Kenneth og hans 11 familiemedlemmer vil gerne sidde sammen, når de på søndag skal flyve til Egypten. Men Eurowings har fortalt dem, at de ikke kan bruge mere tid på dem. Så nu prøver de nationen!

På et tidspunkt i forløbet havde de pladser ved siden af hinanden(se til venstre), men på billedet til højre kan du se, hvor Eurowings har sat dem nu.
På et tidspunkt i forløbet havde de pladser ved siden af hinanden(se til venstre), men på billedet til højre kan du se, hvor Eurowings har sat dem nu.

- Hej.

- Mine svigerforældre har inviteret hele familien ud og rejse og vi har valgt at rejse fra Hamborg, da vi herved kunne spare en del penge.

- Vi skal til Hurghada i Egypten og flyve med Eurowings, og for at være sikker på at komme til at sidde sammen ville vi reservere sæderne på forhånd.

Tovtrækkeri
- Vi bestilte sæder i slutningen af september, men der åbenbart en fejl fra Eurowings side, så vi ikke alle fik et sæde.

- Det har siden da været et tovtrækkeri frem og tilbage igennem den sidste måned at få dem i tale.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Er dit fly forsinket? Det har du ret til. Redigering: Mikkel Cramon

Sådan indleder Kenneth K. et brev til nationen! om den i hans øjne ret så elendige service, han og familien har fået fra flyselskabet, der skal flyve dem til Egypten på søndag. For som du kan se på de screenshots, Kenneth har sendt med, så er rejseselskabet nu spredt ud i kabinen. Og selv om nationen! ad flere omgange har forsøgt at skrive til selskabet, så er der ikke kommet ret meget ud af det. Du kan se svarene nederst. Kenneths brev fortsætter:

De rykker os til forskellige sæder
- Ingen svar på mails, 45 min. ventetid på telefonen uden svar, og da jeg endelig kom igennem sidste onsdag, bekræfter de, at det ikke er alle, der er reserveret sæde til, og at vi skal betale 120 euro yderligere - ud over de 250, vi allerede har betalt.

- De bliver ved med at rykke os til forskellige sæder, uden at vi sidder samlet, selvom jeg gentagne gange siger, at vi er ligeglade med, hvor vi sidder i flyet, bare vi sidder sammen.

- Til sidst bliver jeg sat på hold, og efter et stykke tid får jeg en mandlig medarbejder i røret, som siger, at de ikke kan gøre mere for mig: Det har taget for lang tid.

- Så nu sidder vi spredt over hele flyet, selvom vi har betalt 370 euro for at få pladser sammen.

- Det ku' være fedt hvis I kunne få dem i tale, slutter Kenneth, men som du kan se af de svar, nationen! har modtaget, så virker det ikke til, at der sker noget.

Første svar fra Eurowings' kommunikationsafdeling.
Første svar fra Eurowings' kommunikationsafdeling.

Andet svar ... nu fra booking-afdelingen.
Andet svar ... nu fra booking-afdelingen.

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 På et tidspunkt i forløbet havde de pladser ved siden af hinanden(se til venstre), men på billedet til højre kan du se, hvor Eurowings har sat dem nu.
238 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere