Føtex erkender 'sluge'-fejl

Det er selvfølgelig træls, når en flaskeform ikke godtages – derfor arbejder vi på at få det fikset, lyder det fra Føtex.

- I dag stod jeg der igen, foran flaskeautomaten ved Føtex i Amagercentret.

- For en gangs skyld var den ikke nede, og stod ikke og bippede eller skrev 'Stop', som den ellers gør adskillige gange hver dag/uge.

Og ja, det var lige hvad den gjorde
- Af bitter erfaring, vidste jeg dog godt, at jeg stadig skulle holde et vågent øje med om den slugte mine flasker, uden at give mig penge for dem.

- Og ja, det var lige hvad den gjorde med nogle af dem, som så ofte før.

Sådan indleder Emil T et brev til nationen! om at have mange tomme flasker – og være uvenner med flaskeautomaten i den lokale Føtex. Emil er kommet i butikken i mange år, men de seneste to år synes han, at flaskeautomaten er blevet dårligere og dårligere til at læse pant-mærker.
Og han håber på at brevet - som Salling Group der ejer Føtex svarer på nedenfor – kan være med til at ændre situationen:

Havde betalt pant, der var mærke på, men den gav 0 kr.
- De grønne ølflasker, af mærket Stella Artois, som jeg havde købt i selv samme Føtex, fik jeg lige præcis 0 kroner for, per flaske.

- Der var intet i vejen med dem, de havde alle et fint pantmærke på.

- Det var kun fordi jeg selv lagde mærke til dette, at jeg efterfølgende kunne gå op til infoskranken og få penge for de flasker som automaten havde snuppet uden at give mig penge for.

- Der stod et 0 ud for de flasker, men automaten åd dem bare, uden at give mig nogen speciel besked om dette.

En gåde at problemet bliver ved og ved
- Den unge mand, der gav mig pengene for de flasker den defekte automat havde spist, fortalte, at det desværre skete ret ofte. 

- Det er da sikkert også en meget god fidus, da jeg regner med at de færreste tjekker deres flaskekvittering, for disse nuller. 

- Det er dog mig en gåde, da problemet har stået på i årevis, at denne flaskeautomat ikke straks bliver udskiftet, eller at den i det mindste spytter de flasker ud, som den kun vil give 0 kroner for, selv om de rent faktisk er pantflasker, skriver Emil, der håber ,at hans brev vil ruske lidt op i den flaskeautomatansvarlige i Føtex’ ledelse. Og idet svar nationen! har modtaget fra Salling Groupm virker det som at nogen i systemet vil kigge på automaten:

Flest gode dage - og vi er ved at fikse det
- Vores flaskeautomat i Amagercentret har heldigvis flest gode dage, men desværre kan den også være besværlig i ny og næ.

- Og det er selvfølgelig træls, når en flaskeform ikke godtages – derfor arbejder vi på at få det fikset, så vi undgår, at det sker.

- Men når det driller, så udbetaler vi naturligvis pantpengene i vores kundeservice, skriver Salling Group, men hvad siger du?

 

286 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere