Fogh og Vestager enige: Danmark skal forære penge væk

Den danske regering vil - ligesom Østrig, Holland og Sverige - ikke give tilskud til de hårdest ramte EU-lande. Men det vil Fogh og Vestager.

Vestager og Fogh synes Danmark skal droppe 'spare'-linjen i EU. Arkivfoto: Andreas Szlavik
Vestager og Fogh synes Danmark skal droppe 'spare'-linjen i EU. Arkivfoto: Andreas Szlavik

- De lande, som har meget store behov - fordi folk bliver arbejdsløse, og fordi virksomheder går nedenom og hjem - har allerede gæld.

- Hvis vi vil have en genopbygning, der er hurtig og stærk, og som derfor også gavner Danmark, så tror jeg, at det er tilskud, der skal til.

Nu skal man vise at EU er solidaritet
Sådan siger Margrethe Vestager til DR Nyheder om den gigantiske hjælpepakke EU forhandler om lige nu. Europa-Kommissionens forslag er at give 3.730 milliarder kr til de hårdest ramte lande og erhverv, mens Danmark tilhører en lille gruppe lande, der synes at pengene skal udbetales som lån. Men Vestager er ikke den prominente danske ex-politiker, der synes at Danmark skal sige ja til EUs udspil:

Se også: Gratis penge: EU-udspil giver kriselande 500 milliarder euro

- Alle er blevet ramt, og derfor synes jeg, at det netop er nu, at man skal vise, at EU også er solidaritet.

- Ellers vil du risikere et EU, der langsomt falder fra hinanden.

Farlig udvikling for Europa
- I Italien har du set, hvordan skepsis overfor EU er vokset ganske kraftigt, og det er en farlig udvikling for Europa.

- Så derfor synes jeg, det er det rigtige svar, man har givet, siger Anders Fogh EUs hjælpepakke i et interview med Politiken - et interview der har skabt en del debat på avisens Facebook-profil. Mere end 150 kommentarer er der skrevet - de fleste er ikke enige med den tidligere statsminister:

- Fogh har altid for mig fungeret som et moralsk og politisk kompas.

Mener altid det modsatte af Fogh
- Hvis han mener, at noget er godt eller skidt, kan man med usvigelig sikkerhed vide, at det modsatte er tilfældet, skriver Andreas H f.ex, og Thomas H er heller ikke begejstret:

- Der er forskel på at være solidarisk og på at betale regningen for andre, skriver Thomas, men hvad tænker du?

 

 

 

252 kommentarer
Vis kommentarer