Folketinget på jagt efter billigt cannabis til syge danskere

Christiansborg vil give syge cirka 1500 danskere mulighed for at dulme smerter med naturligt cannabis. Men hvor køber man cannabis?

Skal sundhedministeren købe cannabis til syge danskere i udlandet - eller kan vi dyrke det selv? Foto: Linda Johansen
Skal sundhedministeren købe cannabis til syge danskere i udlandet - eller kan vi dyrke det selv? Foto: Linda Johansen

- Vi skal naturligvis have afklaret, hvorfra vi kan købe cannabis på lovlig vis.

- Jeg tror nu ikke, at det bliver den største udfordring. Det bliver nok økonomien.

Smerter og kvalme
Sådan siger SFs sundhedsordfører Jonas Dahl til Information, der i dag kan fortælle, at sundhedsminister Sophie Løh i tirsdags samlede alle sundhedsordførere fra Christiansborg til møde om et 4-årigt forsøg, der efter Hollandsk model skal give cirka 1500 danskere mulighed for at dulme smerter med naturligt cannabis.

Lam mand bruger cannabis mod smerter: Får bøde på 10.000

KOL-Lisbeth savner sin cannabis: Forbedrede min lungeprocent

Lægemiddelstyrelsen har ifølge avisen listet en række lidelser, herunder spasmer og smerter i forbindelse med sklerose, spasmer og smerter i forbindelse med rygmarvsskader, generel smertebehandling og endelig kvalme m.m. i forbindelse med kemoterapi og politikerne har kig på cannabis fra Canada eller fra Holland, der koster 50 kroner grammet. Men nationens! Erik L. mener, at vi sagtens kan dyrke den slags selv:

Dansk landbrug er garanteret klar
- Det er en fremragende idé, og dansk landbrug vil med garanti hilse den nye afgrøde velkommen.

- Og......hvis lobbyisterne ellers er ihærdige nok, kan vi om få år også få lov til at nyde frodige marker, med flotte, flotte opiumsvalmuer, skriver Erik og på Informations facebook skriver Jesper H:

- Hvorfor i alverden importere fra Holland?! Lav det dog selv her, for pokker!, og det mener Liam M også:

- Enig.. Og så kommer der arbejdspladser til DK

Altid ti år efter USA
nationens! Allan J. henviser til USA, hvor mere end 20 stater har tilladt cannabis til mediciinsk brug:

- Vi skal jo altid være 10 år eller mere bagefter storebror USA før vi gør noget som ligner det de gør.

- Politikerne har ikke nosser til at gøre noget før storebror har vist vejen.

Men hvad mener du? Er det nødvendigt at købe cannabis i udlandet eller kan man dyrke noget i Danmark?