For gammel: Sepp siger farvel

Han blev landstræner for det danske fodboldlandshold i 1979. I 2001 blev han så træner for oldboys-landsholdet, men på fredag er det endegyldigt slut for Sepp Pionteks fodboldkarriere. Han slutter karrieren i landsbyen Jordrup.

- Skal vi over og se fodbold?

Sådan skriver Tommy M i en kommentar på Egtvedpostens Facebookprofil om den kamp det lokale oldboyshold fra Fynslund Boldklub skal spille mod selveste oldboys-landsholdet på fredag.

Kampen - som efter planen skal gå i gang kl. 18.30 i landsbyen Jordrup (der er gratis adgang) - er nemlig en smule usædvanlig.

Ikke sjovt at køre hjem i min alder
For udover at markere det lokale holds 50-års jubilæum, byde på velkendte navne som Stig Tøfting og Thomas Gravesen på banen, så stiller oldboys-landsholdet nemlig med teknisk direktør og træner Sepp Piontek for allersidste gang.

Og til TV3 Sport siger Sepp, der stod i spidsen for det danske 80'er hold, der endte med EM deltagelse i både 1984 og 1988 - og VM deltagelse i 1986 - at han er simpelthen er blevet for gammel. Han er 81 år:

Pølser og øl til 1000 - men lad os nu se
- Jeg har nået den alder hvor jeg ikke vil udsætte mig selv for en længere køretur sent om aftenen hjem til Blommenslyst, fortæller Sepp Piontek til TV3 Sport. Og Sepps sidste officielle fodboldoptræden kan meget vel gå hen og bliver et tilløbsstykke:

- Vi er gearet til, at der kan komme 800-1000 tilskuere.

- Man kan købe øl og pølser. Det er det, der er.

- Men nu må vi se, om der kommer så mange, siger formand for Fynslund Boldklubs hovedbestyrelse Anders Andersen til nationen!, men hvad siger du?

Her er banen, hvor Sepp skal styre oldboys-landsholdet for sidste gang. Jordrup ligger mellem Egtved og Kolding. Foto: Skraafoto/Kortforsyningen
Her er banen, hvor Sepp skal styre oldboys-landsholdet for sidste gang. Jordrup ligger mellem Egtved og Kolding. Foto: Skraafoto/Kortforsyningen