Forarget: 3,8 mio danskere får rabat på DR-licens

Danmarks Radio skriver 'Public Service koster. Lige præcis 2.460 kr. om året for hver betalende dansker.' Men hvad synes du om at 3,8 millioner danskere IKKE betaler licens

- Med lidt hurtig bagudregning af licensprisen og det samlede beløb årligt, kan man se, at det er lige under 1.8 mio personer der betaler licensen.

- Vi er altså 5.6 millioner borgere i det her land.

1 studerende betaler det samme som familien på 5
Sådan skriver dr.dk-debattøren Martin i en kommentar i anledning af statsradiofoniens 90-års fødselsdag - en fødselsdag der er kuldsejlet en lille smule, fordi danskerne i stor stil er utilfredse med prisen på fødselaren:

Se også: DR spørger seerne om licens: Svaret er fyldt med had

- Hvor rimeligt er det, at en familie på 5 borgere, betaler det samme som en single med en smartphone, fortsætter Martin, der synes at stats-mediet burde få sine penge fra skatteministeren.

Synes det er tyveri
nationen! har fået flere breve fra læsere, der enige i at den måde licensen bliver krævet ind på er uretfærdig. Et af dem kommer fra Helle E, der har en 18-årig datter:

- Når man fylder 18 skal man betale medielicens. Ingen studierabat.

- Hvis du er gift skal hustanden betale 1 x medielicens. Når du bor i toværelseslejligheder på et college – eller andre steder – og deles om et tv, skal begge alligevel betale fuld medielicens.

Se også: Sverige afskaffer TV-licens fra 2014

- Når man ringer ind og undrer sig, er svaret, om ikke hun har smartphone, ipad eller pc? Jo det har alle unge, og i særdeleshed alle unge i studie, man kan ikke være studerende uden. 

- Så formuleringen af hvem der skal betale er tilpasset på en måde så man er sikker på at ramme alle unge, sikker indkomst. 

- Virker som rent tyveri.

Udenlandske studerende skal også betale
- Når man er gift, formentlig færdig med uddannelse og job kan man altså få det til den halve pris!!!, skriver Helle og Birgitte R - som lejer værelser ud til studerende - har sendt disse linjer:

- Med 5 regninger på DR licens i hånden sendt til mine lejere hvoraf 4 ud af 5 er fra henholdsvis Frankrig, Sri Lanka, Tyskland og Iran - og kun een er dansker, forekommer det helt absurd, at de skal betale for en service, der ikke tilbyder nogen produkter til dem, skriver Birgitte.

Hvad mener du? Er det retfærdigt at 3,8 millioner danskere slipper for at betale licens?

På Danmarks Radios hjemmeside, kan man læse at 'Public Service koster. Lige præcis 2.460 kr. om året for hver betalende dansker', og DR opfordrer seere, lyttere og læsere til give deres mening til kende.

Sådan lægger DR op til debat om licens. Screenshot fra dr.dk
Sådan lægger DR op til debat om licens. Screenshot fra dr.dk
 

Hvad mener du? Skal licensen afskaffes og DR have penge fra skatteministeren? Skal man betale licens efter hvor mange man bor i en husstand?

 

 

253 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere