Forbud: Bekymret politiker vil have nye rygeregler på festivaler

For nogle kan det være til en musikfestival, at man prøver at ryge en cigaret for første gang, eller det kan være der, hvor man begynder at ryge igen efter at være stoppet, hedder det i et forslag fra DF i Aarhus, der vil forbyde salg af tobak på festivaler.

Hvis det bliver for svært at finde smøger, så ryger vi bare pot, skriver en læser på stiften.dk om DFs forslag. Arkivfoto: Claus Lunde
Hvis det bliver for svært at finde smøger, så ryger vi bare pot, skriver en læser på stiften.dk om DFs forslag. Arkivfoto: Claus Lunde

- Dansk Forbudsparti har fundet sig en ny mærkesag.
- Men - så ryger vi bare pot i stedet. Det er også langt mere hyggeligt :-D

Sådan skriver Jesper N i den kommentar, der er skrevet på stiften.dk om forslaget fra byens DF'ere om at forbyde de lokale festivaler, at sælge tobak.

-  Vi ved, at rigtigt mange unge mennesker begynder at ryge på festivaler. Der får de deres debut.

En pukkel der gør det sværere at få cigaretter
- Og hvis man ikke kan købe cigaretter på festivalen, så er der i hvert fald en pukkel mere på vejen, så det er sværere for dem at få fat på cigaretter, siger Jette Skive, rådmand for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg til dr.dk om forslaget, der skal behandles i aften på byrådsmødet, og på kommunens hjemmeside kan man læse i byrådsmødets dagsorden, at det handler om kommunens medansvar:

- Den Danske Sundhedsprofil, som netop er udkommet med tal for danskernes sundhed, viser en bekymrende udvikling i unges rygevaner. Undersøgelsen viser, at flere unge i aldersgruppen 16-24 er begyndt at ryge i Danmark.

Musik og fest kædes ofte sammen med rygning
- Rygning er med til at skabe ulighed i sundhed, øget sygelighed og for tidlig død. Derfor har vi – som samfund – et fælles ansvar for at sætte ind overfor de unges rygevaner. 
- Musik- og kulturfestivaller er et stort samlingssted for mange unge og her kædes musik og fest ofte sammen med rygning. For nogle kan det være til en musikfestival, at man prøver at ryge en cigaret for første gang, eller det kan være der, hvor man begynder at ryge igen efter at være stoppet. 

- Arrangører af festivaler har et medansvar og fra Aarhus Kommunes side kan vi være med til at forpligtige dem til, at de tager det ansvar, ved at forbyde salg af tobak til deres arrangementer.

- En særlig indsats til festivaler kan hjælpe til at forebygge rygestart blandt unge, hedder det i forslaget, men hvad siger du?

123 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere