- Jeg elsker svenskere, der jokker i spinaten.
Sådan skrev Jesper V. i en kommentar til Blowjob forsøg koster ex-minister 19.200
, om en meget fremtrædende svensker, der var blevet taget med en sex-sælger.
Og nu kan Jesper gnide sig endnu mere i hænderne, for ifølge gp.se er der igen en politiker hinsidan - en af dem, der går ind for forbud, bøde og gerne fængselstraf for sexkøb - der indrømmer, at han har ladet sig betjene af en kvindekrop i et havnekvarter i Gøteborg i marts sidste år.
Har ansvar for socialt udsatte
- Jeg skammer mig, og fortryder det, siger politikeren, der - når han ikke leder sin virksomhed, er hjemme hos familien eller køber sex - er byrådsmedlem i en vestsvensk by for partiet Moderaterne.
Han sidder til overflod i udvalget for socialt udsatte, og da gp.se's journalist, spørger, hvordan det harmonerer med at købe sex, svarer han ærligt:
- Ikke særlig godt.
Læs:
Luder-besøg skal koste et års fængselSverige bør oprette 'Fissebolaget'
Uacceptabelt
Borgmesteren, der også er Moderat, siger, at man nu skal se på hans politiske fremtid. Partiets regler siger, at man skal trække sig frivilligt, hvis man begår en forbrydelse, der kan give fængselsstraf.
- Det er jo helt åbenbart, at han ikke deler partiets vurderinger. At gøre sådan noget mod et andet menneske er uacceptabelt, siger borgmesteren.
141 andre mænd i alderen 17 til 76 år er også involveret i sagen - direktører, taxichauffører, fodboldspillere og studerende.
Hvad mener du? Er det manden/mændene eller loven, den er galt med?