Fornærmet tjener: Fik 5 kr i drikkepenge, regningen lød på 1000 kr

Er der en drikkepengekultur i Danmark? En tjener i København, der blev fornærmet over en femmer, har sat gang i debatten.

- Der er nogle mennesker, der insisterer på, at man ikke giver drikkepenge i Danmark.

- At vi simpelthen ikke har en drikkepengekultur.

- Det er dem, der aldrig giver drikkepenge.

- Jeg har for eksempel oplevet en regning på 1000 kroner, der udløste fem kroner i drikkepenge.

- Det er jo et fornærmende lille beløb.

Mange tjenere tager heller ikke deres arbejde seriøst
Sådan fortæller en anonym studerende, der arbejder som tjener i København, til munchies.vice.com'. Og tjenerens budskab - som går på, at man som tjener ikke tjener særlig meget, og at det er meget frustrerende at høre fra udenlandske turister, at de får at vide af turistbureauerne, at man ikke giver drikkepenge i Danmark - har allerede skabt en del debat på Facebook. Måske fordi den studerende, anklager sine kolleger i tjener branchen, for at give elendig service:

- Mange tjenere her i landet er studerende, der ikke tager deres arbejde seriøst, som ikke rydder af, før regningen er betalt, som ikke er til stede, fordi de holder rygepause, og som ved, at de altid kan falde tilbage på deres sociale ydelser eller deres forældres penge, hvis de bliver fyret.

Se også: Ung cafe-pige til uopdragne ældre kunder: Lad min røv være

Det er folk der ikke har arbejdet hårdt
-  Det er mennesker, der aldrig har arbejdet hårdt for noget før. Det betyder også, at folk ofte ser ned på tjenere, lyder det bl.a. fra den skuffede tjener, men ser man Munchies.vice.coms Facebook, er der meget lidt forståelse for opråbet:

- Det er dumt...

- Drikkepenge gives ikke bare fordi du har valgt et arbejde der 'kun' giver 120,- i timen...

Skal trappefejeren også have drikkepenge?
- Hvad med McDonalds-medarbejderne?? Skal jeg nu også mobilepay ham der fejer min trappe fordi den er ren og han tilsyneladende er god til det?? ..

- I crossfit cph tjener den gennemsnitlige instruktør 120-140 kr i timen.. skal jeg til at hæve kontanter til dem, fordi de er dygtige til at fortælle hvordan en burpee udføres..

- Er man utilfreds med branchens aflønning.. så find et andet job..

Se også: Jackpot på Casino i Århus - gav 225.000 i drikkepenge

Snak med chefen - ikke gæsterne - om lønnen
- Lad vær med at klynke over mennesker ikke giver 'ekstra' fordi du, som ambassadør for din arbejdsgiver gør et godt stykke arbejde.. suk, skriver K. Julien, og Lærke B er enig:

- Altså hvis man er utilfreds med sin løn, må man snakke med sin arbejdsgiver om det - ikke sine gæster.

- Jeg arbejder selv som tjener og er mere end tilfreds med 5kr i drikkepenge, skriver Lærke.

Hvor ligger du i drikkepenge-debatten? Skal man give - og synes du en femmer er fornærmende?

445 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere