Forsørges af mand: Føler mig prostitueret (er jeg sexet nok?)

Min kæreste skal betale tusindvis af kroner til mig, hvis vi flytter sammen. Er jeg de penge værd, spørger førtidspensionisten Joan i et brev om gensidig forsørgelsespligt

- Voksne mennesker på førtidspension er tvunget ud i prostitution!

- Og jeg kan ikke forstå, at den gensidige forsørgerpligt ikke forlængst er fjernet.

Vil koste mig 8000 pr måned at bo med kæresten
Sådan indleder nationens! Joan et brev om livet som kvinde, mor og førtidspensionist med drømmen om at flytte sammen med en kæreste.

Joan har regnet på sagerne, og fundet ud af at hun på grund af reglen om gensisdig forsørgerpligt vil miste i omegnen af 8000 kroner om måneden, hvis hun flytter sammen med kæresten. Han tjener nemlig 370.000 om året  - og derfor vil hun føle sig meget afhængig af mandens penge. Lidt som en prostitueret. Hendes brev fortsætter således: 

Havde arbejde, barn og kæreste
- Jeg er førtidspensionist, fordi jeg blev invalideret af en arbejdsskade.

- Jeg gik fra at have et helt normalt liv ligesom dig og dine kære.

- Jeg havde arbejde og var i gang med min anden uddannelse, en videregående uddannelse indenfor mit arbejdsfelt, for jeg ville gerne arbejde mig frem i livet og tjene mine penge som alle andre.

- Jeg havde kæreste, et lille barn på 3år (på daværende tidspunkt), havde fritidsinteresser og så ingen sorger i fremtiden.

- Eller ikke flere end andre mennesker, livet er jo ikke rosenrødt!

Men på et splitsekund blev mit liv ændret
- Fra den ene dag til den anden, på et splitsekund, blev mit liv forandret, og det var ikke til det bedre.

- En arbejdsulykke ændrede alt: Jeg fik ødelagt ryggen.

- Jeg prøvede alt, omskoling, jobprøvninger, ressourceforløb og skånejobsprøvning på et revalideringscenter.

- Efter flere års kamp måtte jeg erkende, at det var en kamp jeg ikke kunne vinde. Jeg var og er for evigt ødelagt.

Jeg var 30 år og mit liv var ødelagt
- Mit liv bliver aldrig som før, jeg kan aldrig arbejde mere. Jeg kommer aldrig til at opfylde mine drømme om en fremtid som alle andre, jeg er for evigt i smertehelvede og for evigt afhængig af offentlig forsørgelse (førtidspension).

- Jeg var 30 år da arbejdsulykken skete - og havde hele livet foran mig.

Kunne heller ikke være god mor for mit barn
- Jeg var i helvede, jeg kunne ikke gå i lange perioder, jeg blev opereret, jeg endte i en dyb depression, jeg havde ikke længere nogen identitet og jeg kunne ikke længere være den mor for mit barn som andre mødre kan.

- Da den endelige afgørelse var klar fra læger, fysioterapeuter, speciallæger m.m. mistede jeg totalt modet på fremtiden - dommen lød: Din arbejdsevne er nedsat til ingenting.

Aldrig arbejde mere - heller ikke med madras
- Og en sagsbehandler sagde; du har en reel arbejdstid på under en time om dagen, men din funktionelle arbejdstid er på under 10 min. af gangen. Og det er vel og mærke fyldt med smertestillende medicin, du kan ikke indgå på en arbejdsplads – heller ikke selv om man stiller en madras til rådighed, så du kan hvile hvert tiende minut, gå ture eller får hjælpemidler eller andet.

Køber jeg en gyngestol og et gravsted
- Min verden bristede fuldstændig, jeg sagde til min familie, at nu kunne jeg købe en gyngestol og efterfølgende et gravsted, for nu var jeg ingenting.

- Uden fremtid og dømt til et liv i smerter.

Så mistede jeg også kæresten
- Med tiden mistede jeg min kæreste, det var simpelthen for meget og for hårdt, til vi kunne arbejde os igennem det sammen.

- Der stod jeg med et lille barn, uden arbejde og uden fremtidsudsigter.

- Jeg var alene og endte ipå sygedagpenge i flere og efterfølgende kontanthjælp.

- I 2013 fik jeg tilkendt førtidspension til trods for jeg er under 40 år.

- Siden da har jeg kæmpet mig igennem dybe depressioner og mange andre følgesygdomme, indlæggelser og genoptræningsforløb, krisepsykologtimer, smertebehandlingsforløb, operation i ryggen og nu sidder jeg på FØRTIDSPENSION!

Og jeg kan ikke lave sjove ting med mit barn
- Jeg har store smerter hver eneste dag. Det betyder jeg er tvunget til at tage meget medicin hver dag for at kunne fungere.

- Jeg kan ikke lave de ting med mit barn, som det fortjener.

- Jeg kan ikke cykle ture, jeg kan ikke sidde i længere tid, jeg kan ikke bære tunge ting, jeg kan ikke gå lange ture, jeg kan ikke tage ud og lave sjove ting med mit barn, som andre forældre kan.

Det piner mig at det går ud over mit barn
- Jeg har hjemmehjælp, da jeg ikke længere kan klare rengøring m.m., jeg har handicap- og ledsagerkort, da jeg ikke kan klare ret mange opgaver selv.

- Jeg har været nød til at bede kommunen om hjælp, således der kan komme en voksen og lave ting med mit barn, fordi jeg ikke selv kan. Det piner mig voldsomt, at det ikke kun er mig der lider fysisk og psykisk - det er også mit barn.

Og fremtiden bekymrer mig
- Forestiller jeg mig en fremtid med min kæreste, bliver det blot endnu en bekymring.

- Jeg vil blive ramt voldsomt økonomisk på grund af gensidig forsørgerpligt.

Katjing: Fælles bopæl koster 32.268
- Jeg vil som udgangspunkt miste kr. 32.268 pr. år (før skat) blot ved at vi får fælles bopæl.

- Det vil sige jeg går fra en grundydelse på kr. 215.100 pr. år til kr. 182.834 pr. år (før skat).

- Derudover vil jeg blive trukket yderligere i min førtidspension beregnet efter min kærestes indkomst. Det vil sige at både han og jeg bliver straffet økonomisk, blot fordi jeg er førtidspensionist. Hvordan kan jeg byde min kæreste at leve sammen med mig??

- Min kæreste tjener kr. 370.000 om året (før skat), derfor vil jeg blive trukket kr. 4150 (efter skat) i pensionen, så jeg reelt kun har kr. 8150,- pr. måned (efter skat).

Katjing: Betal 30 kr når kæresten tjener 100 kr
- Forestiller man sig så, at han kunne få lidt overarbejde, så han kan tjene lidt ekstra til at forsøde hans – ja vores tilværelse, så bliver jeg (og han) straffet, da staten trækker i min førtidspension et beløb på kr. 30 hver gang han tjener kr. 100 (før skat).

- Dvs. de penge han tjener, skal gøre op for det jeg mister pga. gensidig forsørgerpligt.

- Helt ærligt?? Vi betaler skat som alle andre, hvorfor denne ekstra skat, fordi jeg er førtidspensionist?

Katjiing: Minus 1900 kr i boligstøtte
- Gensidig forsørgerpligt rammer så hårdt økonomisk, at vi på ingen måde ville kunne få det til at hænge sammen.

- Det er vigtigt at huske på, at gensidig forsørgerpligt blev indført i 1926, en tid hvor kvinden ikke gik på arbejde og hvor hun var afhængig af mandens indkomst.

- I dag er virkeligheden en helt anden og en husstand er baseret på to fulde indtægter, og gensidig forsørgerpligt er ikke længere en hjælp til kvinden. Det er blevet en hindring for samlivet frem for en sikring af samlivet!
 
- Som enlig forsørger er min grundydelse højere. Jeg kan få boligstøtte, som lige nu ligger på kr. 1900 pr. måned, til en 3 værelses lejlighed. Det bortfalder hvis jeg flytter sammen med min kæreste.

- Vi kan lægge kr. 1900 oven i de kr. 4150 jeg mister om måneden i pension, så er beløbet oppe på kr. 6050 mindre udbetalt pr. md.

Katjiing: Minus 334 kr i børnepenge
- Som enlig kan jeg få ordinære børnepenge på kr. 1339 i kvartalet, det er kr. 334,75 om måneden.

- De vil også forsvinde, hvis jeg flytter sammen med min kæreste.

- Så nu er vi oppe på kr. 6384,75 pr. md. jeg mister - som han skulle forestille at dække, hvis vi flytter sammen.

- Jeg kan som enlig få et ekstraordinært børnetilskud på kr. 1365 i kvartalet, det er kr. 341,25 pr. måned.

- Det vil også bortfalde, hvis jeg flytter sammen med min kæreste.

- Nu er jeg oppe og miste kr. 6726 pr. måned.

Katjiing: Slut med friplads - betal 1400 kr
- Derudover kan jeg som enlig få friplads på grund af min lave indkomst. For et barn på 8 år er det kr. 1400 pr. måned, men også det vil bortfalde, hvis jeg flytter sammen med min kæreste.

- Så der kommer altså udgifter til, samtidig med jeg mister tilskud og bliver trukket i pension.

- Nu er beløbet oppe på kr. 8126 pr. måned som jeg mister/får som ekstra udgift.

- Kan det virkelig være det staten vil byde os? At straffe os, pga. jeg er invalideret af en arbejdsskade?

Vil gerne bytte min pension for en rask ryg
- At straffe en arbejdende mand, fordi han ønsker en fremtid sammen med mig, en førtidspensionist?

- Jeg har på ingen måde ønsket at sidde som førtidspensionist i en alder af nogen og tredive. Jeg er ikke skyld i jeg sidder fast på en førtidspension.

- Jeg har været udsat for en arbejdsulykke, der gør at jeg ikke kan arbejde mere.

- Jeg ville for alt i verden gerne bytte og være rask. Men dette er ikke tilfældet, desværre.

Synes staten forhindrer mig i at stifte familie
- Så nu hvor jeg sidder uden håb om en fremtid på arbejdsmarkedet, synes jeg ikke det er rimeligt, at jeg heller ikke har mulighed for at stifte familie med min kæreste og mit barn, på grund af gensidig forsørgerpligt.

- Hvorfor trækker staten i min grundydelse, blot fordi jeg har en kæreste, som jeg gerne vil flytte sammen med?

- Hvordan kan det være retfærdigt at trække i min grundydelse, straffe mig og min kæreste økonomisk, fordi jeg sidder i en dybt ulykkelig situation - førtidspensionist for altid - for altid afhængig af offentlig forsørgelse – og så også med udsigt til at være afhængig af, at min kæreste forbarmer sig, og giver mig lommepenge og penge til at få dagen og vejen til at hænge sammen.

Frarøvet muligheden for et værdigt liv
- Det er både uværdigt og urimeligt!

- Jeg føler mig frarøvet muligheden for et værdigt liv!

- Frarøvet muligheden for en fremtid - en fremtid som inkluderer andre end mig selv. Når udgangspunktet er, at jeg får et underskud på over kr. 2000 pr. måned.

- Så ville jeg jo skulle have lomme penge af ham, jeg skulle så have lov af ham, til at købe tøj - for hans penge! Det er forkasteligt og uværdigt!

Skal tage penge for seksuelle ydelser
- Det er så grimt og frastødende at tænke på.

- Jeg skal bede min kæreste om at forsøge mig, jeg skal bede min kæreste om alt, fra det øjeblik vi beslutter, at vi vil leve sammen. Jeg har ret til at prostituere mig, men ikke til kærlighed.

- Jeg skal simpelthen tage penge månedligt for seksuelle og omsorgslignende ydelser, hvis jeg ønsker ikke at leve alene?!!!

- Føj føj føj...Jeg føler mig nedværdiget og sat uden for samfundet, skriver Joan, der synes, at den gensidige forsørgerpligt skal ophæves.

Er du enig?

 

180 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere