Forstander så vodka-foto på insta og kylede tre elever ud

Man skal passe på når man lægger billeder på instagram. Lige nu kæmper 3 elever for at komme tilbage på deres efterskole. De blev smidt ud på grund af et øl og vodka-foto

- Mandag den 27. april 2015 blev 3 elever i 16 års alderen på Haslev Idrætsefterskole kaldt enkeltvis til forstanderens kontor.

- En for en blev eleverne i mere end en time afhørt om et forhold, som angiveligt er en overtrædelse af skolens husorden.

- Forstanderen havde fået kendskab til et billede på instagram, hvor 2 elever er fotograferet med en indkøbsvogn udenfor Netto i Haslev. I indkøbsvognen ligger tydeligvis nogle øl.

Dagen efter er de smidt ud
Sådan indleder Niels F – morfar til en af tre drenge, der for en måned siden blev smidt ud af Haslev IdrætsEfterskole fordi de havde købt øl og vodka i Netto – et læserbrev til Ekstra Bladet.

Niels synes ligesom forældrene til de tre drenge at straffen er alt for streng, og de synes også at den måde, de tre drenge er blevet afhørt på er forkert. Brevet fortsætter derfor således:

Og forældrene bliver kontaktet
- Tirsdag den 28. april 2015 ved middagstid beslutter skolen, at eleverne skal bortvises øjeblikkeligt. Hvilket bliver meddelt eleverne ca. kl. 15. Først efter at bortvisningen er endelig besluttet kontakter skolens forstander telefonisk elevernes forældre, og beder forældrene om at afhente deres børn.

- Bortvisningen begrundes med at eleverne har købt alkohol i Netto på vej hjem på weekend. Beslutningen bekendtgøres for skolens øvrige elever om eftermiddagen.

Men ingen beviser - og eleverne nægter
- Der er absolut intet bevis for at alkoholen er bragt ind på skolen, ligesom der ingen beviser er for at eleverne skulle have indtaget så meget som en dråbe alkohol i forbindelse med denne hændelse.

- Alle 3 elever fortæller efter udsmidningen, at indkøbet er foretaget den 26. april 2015, men nægter samstemmigt, at alkoholen er bragt ind på skolen.

- Alkoholen, som bliver gemt i en hæk uden for skolen er destrueret tidlig tirsdag morgen, skriver Niels F, der stadig håber, at drengene kan komme tilbage på skolen, men selv om nationen! igennem flere uger har forsøgt at få et svar fra ledelsen på Haslev Idrætsefterskole, er de ikke vendt tilbage.

I går kunne TV2.dk fortælle at 14 elever var blevet smidt ud af efterskolen på grund af alkohol, og at 25 drenge er blevet bortvist fra Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole for at ryge hash. - men hvad mener du?

Hvad mener du? Skal alkoholstraffene være så hårde?

 

 

122 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere