Foto af ældre-mad skaber heftig debat: Der mangler kartoffelsalat

Bette Sonja vil gerne have at ældre får besøg af frivillige, der kan lave mad til dem. Hun synes nemlig at samfundet svigter de ældre

Retten består af pølser, garniture og kold kartoffelsalat, hvor kartoffelsalaten ikke fremgår af billedet. Prisen er 50 kr., lyder det fra Fredensborg Kommune, der synes det er synd at billedet ikke viser det fulde måltid evt. serveret på en tallerken. Foto: Privatfoto
Retten består af pølser, garniture og kold kartoffelsalat, hvor kartoffelsalaten ikke fremgår af billedet. Prisen er 50 kr., lyder det fra Fredensborg Kommune, der synes det er synd at billedet ikke viser det fulde måltid evt. serveret på en tallerken. Foto: Privatfoto

- Et billede af den aftensmad en borger har fået serveret til aften i Fredensborg Kommune.

- Denne borger betaler 3000 kr om måneden og fik det her hundeæde.

- De ældre kan jo ikke kæmpe..

Hvis det er mad så er jeg arrig
Sådan skriver Bettina P i en mail til nationen! - en mail hun også har sendt til Facebook-siden Bedre pleje og omsorg til de ældre, som i løbet af 13 timer har sørget for at billedet er delt mere end 1600 gange og sat gang i en heftig debat:
 

- Dem som laver det... vil de også spise det?

- Hvad med at servere det til Joachim B Olsen og alle de andre i Snapstinget, skriver Ilse O.

- Hvad er det? Hvis det er mad, så er jeg arrig. Det er under lavmålet, skriver Tove R, mens Lene B i sin kommentar fokuserer på, at der mangler noget på billedet - og at det er er, faktisk godt kan smage godt:

Ældre-oprør: Vil proppe vakuum-mad op i røven på borgmesteren

- Hold da op hvor er folk dømmende 

Misvisende - det halve mangler
- For det første er det total misvisende at sende et billede af en bakke med mad , hvor så det halve mangler.

- For det andet - er der nogen af jer dømmende folk,  der har smagt maden ?????

- Jeg arbejder selv på plejehjem, hvor vi får maden leveret på samme måde, og det smager fantastisk ....

- Det handler mange gange osse om hvordan personalet retter det an på en tallerken , skriver Lene B, og i den kommentar, Fredensborg Kommune har sendt til nationen!, fremgår det også, at billedet ikke viser hele måltidet:

- Det er korrekt, at maden er fra kommunens produktionskøkken i Lystholm.

Prisen er 50 kr - og det er synd at billedet ikke viser det fulde måltid
- Retten er til folk på særlig diæt, og hvor portionerne skal være små.

- Med til historien hører, at billedet er taget ud af en sammenhæng.

- Retten består af pølser, garniture og kold kartoffelsalat, hvor kartoffelsalaten ikke fremgår af billedet. Prisen er 50 kr.

- Pølsen og garnituren skal opvarmes og er derfor i en bakke, der kan komme i ovn.

- Kartoffelsalaten  er i en anden pakning, og er kold og skal ikke opvarmes.

- Det er synd, at billedet ikke viser det fulde måltid evt. serveret på en tallerken, som er måden at spise på.

- Generelt har vores køkken altid stor fokus på madens udseende og kvalitet, og det er ærgerligt, når maden ikke vises i sin helhed, lyder fra kommunen, men hvad siger du?

Er det forkert at starte en debat om ældremad ud fra et foto af en pølse og garniture - men uden kartoffelsalat?

Det er Bette Sonja, der er ansvarlig for Facebook-siden 'Bedre pleje og omsorg til de ældre', og hun siger til nationen! - i meget klare vendinger - at billedet er perfekt, til at vise, hvordan samfundet behandler ældre.

- Det kan være fint nok med lavere bilafgifter osv, men hvad med de ældre, siger Bette Sonja, der gerne vil stable en større frivillig forening på benene, der skal bestå af folk, der tager hjem til ældre mennesker og laver mad til dem:

- Der er 86, der har meldt sig, men vi vil gerne være mange flere, siger Bette Sonja til nationen!, men hvad siger du?

Er det en god ide at lave mad til ældre i deres eget hjem?

Fængselsmad vs pensionistmad: Tror jeg bliver kriminel