Fotovogn kørte baglæns på motorvej: Risikerer straf

Christian H. skrev til nationen! i fredags, og nu undersøger Vestegnens Politi, om det er ulovligt, når deres fotovogn bakker ind under broen ved Ishøj afkørslen på Ring 4. Hvad synes du?

- Hej.
- I fredags kl. 11.00 så jeg denne fotovogn holde på Ring 4 i nordgående retning - lige under broen til Ishøj-afkørslen.
- Det er ikke første gang, den holder der og gemmer sig godt i skjul.

Fint nok med fotovogne der overholder loven

Sådan indleder Christian H. et brev til nationen! om den fotovogn, han ser et par gange om måneden ved Ishøj-afkørslen på Ring 4. For i fredags lykkedes det ham at tage et foto af den, han kalder 'pengemaskinen', og nu vil han gerne høre, om han er den eneste, der er forarget. Hans brev - som Vestegnens Politi kommenterer nedenfor - fortsætter derfor således:

- Problemet er bare at for at komme derind skal han bakke, og det er ikke lovligt på en motorvej.

- Men er det okay, at politiet selv bryder loven for at fange nogen, der kører for hurtigt?

- Min holdning til fotovogne er, at de er fine nok, bare de ikke selv bryder loven for at fange andre.

Politiet: Vi undersøger om det strafbart
- Og holde der og gemme sig og bryde loven er forkert i mine øjne - der er jo ikke nogen skoler i nærheden, skriver Christian H., og faktisk er hans spørgsmål så godt, at politiet nu er går videre med sagen:

- Politiet skal naturligvis overholde lovene som alle andre, men der er også nogle undtagelser, som gør det muligt for politiet at varetage deres særlige opgaver.

- Vi har registreret borgerens henvendelse som en anmeldelse og er nu ved at undersøge, om forholdet kan være strafbart, skriver Københavns Vestegns Politi til nationen!, men hvad siger du?

 

768 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere