Fredelig muslim før fredagsbøn: Luk røven, Hizb ut-Tahrir

Politiet kommer, Stram Kurs kommer, og så kommer der formentligt de 619 muslimer, der har tilmeldt sig Hizb ut-Tahrirs fredagsbøn foran Folketinget

Fredagsbøn på Rådhuspladsen i 2016. I dag er der fredagsbøn på Christiansborg Slotsplads. Arkivfoto: Martin Zakora
Fredagsbøn på Rådhuspladsen i 2016. I dag er der fredagsbøn på Christiansborg Slotsplads. Arkivfoto: Martin Zakora

- Er selv muslim, og Hizb ut-Tahrir skal bare lukke røven, udøve islam stille og roligt og vide, at vi muslimer er gæster i det her land.

- Vi muslimer kan bede, vi kan tage til en moské, som staten har givet retten til, og alligevel skal der hele tiden gås over grænser.

Lad os fredelige muslimer fortsætte hverdagen
- Er blevet træt af, at de skal være ekstreme og tro, de bor i et land, hvor sådan noget her må udøves.

- Luk lortet ned, og lad os fredelige muslimer fortsætte en hverdag, hvor vi ikke skal høre på så meget had og splittelse, og have et fælleskab med danskerne uden ekstreme mennesker som dem.

Se også: Døren til helvede: Sådan får Hizb ut-Tahrir 100.000 danske medlemmer

Mediernes og politikernes had
Sådan skriver Oralev T. i en meget populær kommentar på Ekstra Bladets Facebook-profil (500 likes og 63 hjerter) om den fredagsbøn, Hizb ut-Tahrir har arrangeret i dag kl. 12.30 på Christiansborg Slotsplads for at 'udvise et standpunkt over for det kujonagtige og forbryderiske angreb på muslimerne i New Zealand samt for at støtte ofrene' og vise 'fordømmelse mod hadet og manipulationen, som de vestlige politikere og medier dagligt retter mod islam og muslimer'.

619 har foreløbig tillmeldt sig bønnen, men stod det til Oralev, skulle de hellere blive hjemme:

- Det er sådan nogle organisationer, der giver den forkerte billede af islam.

Hvorfor er I ikke flere?
- Jeg synes bare, vi alle skal leve i fred og ro, fortsætter Oralev, der ud over de mange likes også får rosende ord for sin holdning:

- Oralev T., din tilgang til tingene og holdning er sådan noget, vi til en hver tid vil hjælpe med.

- Sgu synd at nogle flygtninge skal ødelægge det for en masse andre, skriver Jesper J. i sin kommentar, og Hanne T. er også glad:

- Oralev T., du er den første muslim, jeg har hørt sige noget som helst om andre muslimer ...

- Hvorfor er I ikke flere? Men stærkt gået af dig ... gode tanker herfra, skriver Hanne.

Politiet er til stede i nødvendigt omfang
Lars Aslan fra Socialdemokratiet har meddelt, at han være til stede i det, han kalder en 'tværpolitisk moddemonstration' - det samme har det islamkritiske parti Stram Kurs med Rasmus Paludan i spidsen. Og Københavns Politi oplyser til nationen!, at de er fuldt opmærksomme på fredagsbønnen, og at de er til stede i et 'nødvendigt omfang' for at sikre, at alt kommer til at foregå efter planen. Politiet vil som sædvanlig ikke oplyse, hvor meget mandskab de sender på gaden.

Hizb ut-Tahrir skriver selv, at de i de sidste 20 år har afviklet et utal af offentlige arrangementer, som aldrig har udviklet sig til uro, voldshandlinger eller sammenstød, selvom der har været tale om store menneskemængder; og uanset om det har været protestmarcher, store forsamlinger, konferencer eller andet.

- Vi i Hizb ut-Tahrir Skandinavien agter at fortsætte vores ordentlige linje, uanset hvilke forsøg på provokation der vil komme, skriver Hizb ut-Tahrir, men hvad tror du?

1 af 4 Hizb ut Tahrir skriver, at vil fortsætte deres ordentlige linje, uanset hvilke forsøg på provokation, der vil komme. Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan
2 af 4 I de sidste 20 år har vi afviklet et utal af offentlige arrangementer. Disse har aldrig udviklet sig til uro, voldshandlinger eller sammenstød, selvom der har været tale om store menneskemængder; og uanset om det har været protestmarcher, store forsamlinger, konferencer eller andet, skriver Hizb Ut Tahrir forud for fredagsbønnen foran Folketinget. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn
3 af 4 
4 af 4 Fredagsbøn på Rådhuspladsen i 2016. I dag er der fredagsbøn på Christiansborg Slotsplads. Arkivfoto: Martin Zakora
553 kommentarer
Vis kommentarer