Fremmed dame ville slikke på mig: Irriterende

Når debatten om sexchikane bringes på banen, fokuseres der udelukkende på de kvindelige ofre, skriver Thomas F, der savner fokus på kvinders sexchikane af mænd

- Folk har ofte en forestilling om, at det udelukkende er kvinder, der bliver udsat for sexchikane, selvom dette langt fra er tilfældet.

- Jeg har selv flere gange oplevet uønsket opmærksomhed fra kvinder.

- Jeg husker tydeligt en aften, hvor jeg var på bar med en kammerat.

Sad og snakkede og så ville hun slikke på mig
- Vi sad passede os selv og snakkede sammen, da en kvinde pludselig kommer hen til vores bord og spørger, om hun må slikke mig på halsen.

- Derudover har jeg også oplevet, at blive klasket bagi af kvinder, hvis jeg har været ude.

Sådan skriver Thomas F i et læserbrev til Ekstra Bladet efter en uge, hvor flere landets aviser har lagt spalter til historier fra kvinder, der har oplevet sexchikane.

Se også: Eksplosion i sexchikane-historier: Millioner af danske kvinder chikaneres

Fortæller man om det bliver man hånet
Thomas F erkender gerne, at de episoder, han har været ude i ikke lyder specielt voldsomme. Men han finder det stadig irriterende og grænseoverskridende. Hans brev fortsætter således:

- Men prøv og tænk på de mænd, der udsættes for voldsomme og gentagende seksuelle krænkelser, på f.eks. deres arbejdsplads, men som ikke tør fortælle det til nogen?

- Det er ofte meget skamfuldt for en mand, at skulle indrømme overfor andre, at han er blevet seksuelt krænket, specielt hvis gerningspersonen er en kvinde.

- Forskellen ligger bare i, at de ville blive hånet af deres omgivelser, hvis de begyndte at fortælle om det offentligt.

Eller bliver kaldt homoseksuel
- Hvis man som mand fortæller, at man er blevet forulempet af en kvinde, vil man enten få at vide, at man er 'heldig' fordi man oplever opmærksomhed fra de modsatte køn.

- Eller også vil man blive latterliggjort, og måske blive beskyldt for at være homoseksuel, for hvorfor skulle man dog ellers afvise, at blive forulempet af en vildt fremmed kvinde?

Mere fokus på krænkede mænd
- Jeg afviser ikke at kvinder udsættes sexchikane, men jeg kunne godt tænke mig, at man også begyndte at sætte fokus på de mænd, der også oplever, at blive krænket.

- For overgreb mod mænd finder skam også sted, det er bare sjældent, at det kommer frem i dagens lys, skriver Thomas, og derfor er nu plads i kommentarfeltet til mænd, der kan fortælle, hvordan de har været udsat for sexchikane og kvinder, der kan gå til bekendelse.

59 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere