- Velkommen til helvede. Du kommer ikke til at forlade arenaen.
Sådan stod der i en af de beskeder, den svensk-kurdiske fodboldspiller Brwa Nouri modtog før den vigtige kamp hans i europæisk sammenhæng mikroskopiske klub Ôstersund skulle spille mod den tyrkiske storklub Galatasaray i går.
Svensk sensation: Sender storhold ud af Europa League
Spillerne kaldte ham terrorist
Og da kampen - som endte 1-1, efter at Nouri scorede på straffespark - gik i gang, fortsatte den voldsomme hetz mod Nouri, der har kurdisk baggrund:
- Ja, fra spillere i Galatasaray.
- Jeg blev kaldt terrorist og forræder, og fik at vide, at vi kurdere ikke har noget land.
- Det er racistisk, men vi kurdere er vant til det. Og derfor føles det skønt, at gå fra banen som vinder, siger Nouri til den svenske avis Aftonbladet, og på avisens Facebookside er der masser af ros til det lille svenske hold, der sendte det store týrkiske hold ud i det europæiske fodbold-mørke.
Folk med hjerte
- Det er den slags man gerne vil se i fodbold, skriver Nicklas A f.ex. og Jan-Eric P fortsætter:
- Det er utroligt, og et eventyr som blev sandt - takket være folk, der har hjerte og brænder for at vinde, skriver Jan-E.
På nationen! har det svenske resultat, også fået folk til tasterne.
- Hvor er det dejligt de har fået svensk ydmygelse, skriver juhuu, og Morten N skriver kort og godt:
. Fryd.
Brwa Nouri siger iøvrigt til avisen, at de trusler og de skældsord, han modtog gjorde ham stærkere og mere opsat på at vinde, men hvad tænker du?
Hører dødstrusler hjemme i fodbold?