Fyres for at sælge smøger til børn: Kassedame i Irma raser mod nye regler

Irma vil gerne sikre sig, at ingen børn og unge kan købe sprut og smøger imod loven - og derfor skal alle medarbejdere nu skrive under på at de kender loven

- Hej.

- Jeg arbejder i Irma og vi har har lige fået at vide, at vi får tilsendt - via e-boks - et dokument - som vi skal skrive under på - om at vi ikke sælger øl, cigaretter, håndkøbsmedicin til mindre årige..

- Og skriver vi under på dokumentet, og vi ik' får kontrolleret godt nok, kan vi blive fyret.

Hvorfor skal jeg fyres fordi forældre er nogle slapsvanse?
Sådan indleder kassedamen KP et brev til Ekstra Bladet om Irmas nye regler, der skal sikre, at ingen kunder lov til at købe nogle varer, der er for unge til at købe.

Se også: Netto-medarbejderen låser bare buret op: Mor så 14-årig købe vodka

Det er ingen nyhed, at mange forældre oplever, at deres teenagebørn frit kan købe sprut og smøger, men KP mener ikke, at det kan være hendes ansvar, at børn finder på at bryde loven. Hendes brev - som Irma-direktør Søren Steffensen svarer på nedenfor - fortsætter nemlig således:

- Hvorfor skal jeg fyres bare fordi forældre er nogle slapsvanse?

- Hvorfor skal vi være forældre og kontrollere deres børn.

- Jeg syntes ik, at det er ok, at det skal gå ud over os, der sidder i kassen med mindste-løn og at vi skal tage det på vores skulder...

Det er COOP der vælger at sælge
- Det er jo trods alt Coop selv, der vælger at sælge cigaretter osv, og så må de sgu lave et system til ære for os kollegaer, skriver KP, der synes at HK, forældrene og politikerne skal på banen.

Men hvad mener du? Er det OK, at en kasse-medarbejder, der sælger cigaretter til børn under 18 bliver fyret? 

Søren Steffensen, direktør i irma, har læst læserbrevet og sendt dette svar:

- Vi har i Irma igennem det seneste år gjort alt hvad vi kunne for at sikre ID-tjek i vores butikker.

- Grundlæggende så vil vi være en virksomhed som overholder loven, men vi vil også være en virksomhed som ikke sælger fx piller eller alkohol til børn – simpelthen fordi vi synes det er forkert.

- Derfor har vi det seneste år i gangsat en række tiltag som alle har haft til formål at understøtte viden og adfærd ude i i vores butikker.

Vi har sat klistermærker op
- VI har sendt informationsmateriale ud til butikkerne fysisk, på vores medarbejder app, på infoskærme og i vores medarbejder blad.

- Vi har udarbejdet synlig kommunikation om ID-tjek som er på vareskillere, badges på medarbejderes trøjer, opslag i kassen, klistermærker på kasserne, som alle forklarer loven og fortæller at vi spørger om ID.

- Dette for at hjælpe vores medarbejdere i en situation som ofte kan være svær, hvis kunden ikke har ID med samt sikre at ID hele tiden er i bevidsheden ved kassen.

- Vi har også kommunikeret massivt til vores ledere, på vores ledersamlinger, salgsgruppemøder og på vores ugevideoer til butik.

Men børn kan købe det alligevel
- Herudover får medarbejderen en boks på skærmen, hver gang de sælger noget som har aldersgrænse – som siger, at de skal tjekke ID. Ligesom alle nye medarbejdere undervises i reglerne på vores kasseskole inden, de får lov at sidde i kassen.

- Desværre har vi stadig tilfælde hvor vores interne mysteryshoppers eller journalister lykkes med, at børn kan købe alkohol eller piller i vores butikker.

- Derfor har vi som det seneste bedt butikkerne om at udarbejde konkrete handlingsplaner for hvordan de sikrer at det ikke sker fremover, hvis de fejler i processen – disse handlingsplaner fremlægges for Irmas ledergruppe.

- Da vi til stadighed har tilfælde hvor børn lykkes med at købe varer med ID-krav i vores butikker, har vi besluttet at alle medarbejdere som sidder i kassen får tilsendt Coops politik på området i E-boks, når de har gennemlæst den skal de acceptere i e-boks at de har læst og forstået den samt at deres butikschef har gennemgået materialet med dem.

Hvis medarbejdere ikke overholder loven kan det få konsekvenser
- Alle butikschefer har samtidigt fået opgaven med at gennemgå politikken og reglerne med medarbejderne – herefter skal de også fysisk underskrive at de har fået den gennemgået og har forstået den.

- Hvis medarbejdere eller ledere ikke overholder lovgivningen på dette område, så kan det have ansættelsesretslige konsekvenser. Sådanne konsekvenser vil dog altid være individuelle.

- Vi har ikke tidligere givet fx en mundtlig advarsel, hvis medarbejdere ikke overholdt denne del af loven, derfor vil vi gerne sikre os at alle medarbejdere med sikkerhed har læst og fået gennemgået regler og politik samt at de ved at det kan have konsekvenser ikke at overholde reglerne.

HK Handel: Giv dem en advarsel først
- Vi synes, det er ansvarligt at sikre os at alle medarbejdere har denne viden, både for medarbejderne og for kunderne. På den måde synes vi, at vi er både en ansvarlig arbejdsplads og en ansvarlig virksomhed, skriver Søren Steffensen, og HK Handels faglige chef Kim Jensen synes Irmas opførsel ser rimelig ud:

- Det er forbudt at sælge cigaretter, spiritus og håndkøbsmedicin til mindreårige, og arbejdsgiverne har pligt til at sørge for, at lovgivningen overholdes.

- Det kan de gøre ved at sikre, at medarbejderne overholder kravet om ikke at sælge disse varer til mindreårige – fx ved at se id ved salg.

- Hvis medarbejdere får instruks om, at de skal kontrollere id ved salg af fx cigaretter, kan det udløse konsekvenser, hvis en medarbejder ikke efterlever instruksen, skriver HK Handenl til nationen!, men beder om, at en arbejdsgiver giver en påtale eller advarsel, før man skrider til fyring for en forseelse, som at have undladt at kontrollere id.

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
229 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere