- En hjemmehjælper med 40 års erfaring har sgu nok mere forstand på tingene end en nyuddannet social og sundhedsassistent.
- Uddannelse er ikke altid vigtigere end erfaring. Det er politikerne jo et glimrende eksempel på.
Det er langt ude i hampen
Sådan skriver Philip H i en kommentar på TV2Nyhedernes Facebookside, hvor fyringen a 61-årige Anne Marie Østergaard har skabt vild debat og forargelse. For kun meget få af de mere end 1000 netdebattører, der foreløbig har ytret sig, kan forstå, at 39 års erfaring som hjemmehjælper pludselig kan blive tolket som manglende kvalifikationer.
- Hvor ville jeg dog vær ked af det hvis jeg mistede en kollega med den livs og arbejds erfaring.
- Tænk sig at fyre en medarbejder som står og planlægger sin efterløn. Hvad er det snart for (et) Danmark, skriver Mette R i en af de andre kommentarer, og Henriette K bruger fem udråbstegn i sin kommentar-overskrift:
- Det er langt ude i hampen!!!!!
Man bliver ikke lige pludselig ukvalificeret
- Man bliver da ikke lige pludselig ukvalificeret til en stilling, man har varetaget i så mange år.
- Hvis Anne Marie´s uddannelse ikke længere er på det niveau, som det man forventer nu om dage, så har arbejdspladsen da fejlet godt og grundigt, fordi de ikke løbende har opkvalificeret hende.
-Så mange års erfaring overstiger i høj høj grad, hvad en nyuddannet sosu-assistent har af teoretisk viden. Jeg er ganske sikker på, at Anne Marie allerede har den viden.
- Man udvikler sig jo løbende med tiden i sit arbejde - såkaldt opkvalificering eller ej.
Synes jeg har passet mit arbejde til UG
- Hele sagen stinker langt væk! Der er nogen, der burde skamme sig!!, skriver Henriette, og Anne Marie Østergaard siger selv til TV2 at hun er utrolig ked af det.
- Jeg synes altid, at jeg har passet mit arbejde til UG, siger hun til TV2, der også har talt med Kerteminde Kommunes Sundheds- og Rehabiliteringschef Bente Fournaise, der siger at opsigelsen er sket efter bogen.
Chefen: Fyringen er lige efter bogen
Begrundelsen for fyringen er besparelser og manglende kvalifikationer. Anne Marie Østergaard havde fortalt sin arbejdsplads, at hun ønskede at gå på efterløn næste år, men på et møde i sidste måned fik hun pludselig besked på, at hun ville blive sagt op, hvis hun ikke ville tage en tre-årig sosu-assistentuddannelse.
- Når man har været på en arbejdsplads i 40 år, så vil jeg nok mene, at det er en medarbejder som er loyal og trofast.
- Og så kan man godt behandle dem ordentligt, siger Anne Maries mand, Hasse Østergaard, til TV2, men hvad siger du?
Er fyringen OK ifølge din bog? Og kan du huske historien fra foråret om Johnny, der mente at København Kommune var lidt for fedtede, da de skulle sige farvel til hans kone Anette, der havde arbejdet som hjemmehjælper siden 1971:
45 år som hjemmehjælper: Må selv tage kage med til farvel-fest