Gad ikke køre 4 km til genbrugspladsen: Skoven er så stor

Da Benny ringede til politiet for at anmelde et skovsvin, fik han at vide, at sagen nok ville ende med at han selv skulle fjerne affaldet. Politiet har dog sigtet en kvinde for svineriet.

Tydelige spor efter skovsvin. Foto: Benny Ølgod
Tydelige spor efter skovsvin. Foto: Benny Ølgod

- Total afstumpethed.

- Mennesker der gør den slags skal, når det er muligt, tvinges til at rydde svineriet væk + en bøde.

Stor skov og små hjerner
Sådan skriver jv.dk-debattøren Elmer P i en af de 76 kommentarer, der foreløbig er skrevet om det skovsvin, der brugte juledagene tl at rydde op i sit hjem - og efterfølgende dumpede sit usorterede affald i Helle-Biltoft Plantage og Sønder Plantage ved Varde.

- Skoven er så stor, at mennesker med små hjerner kan finde på den slags. Men de burde tvinges til at se en video af de dyr, der roder rundt og spiser deres affald, skriver Tanja H, og Tonny Ø fortsætter:

Har aldrig været lettere at komme af med affald
- På trods af, at det aldrig har været nemmere at komme af med sit affald, så sker dette igen og igen..

- Selvfølgelig skal vedkommende selv rydde op (Hvem skulle ellers gøre det ?? ... hans mor, kommer nok ikke og gør det.), lyder det fra Tonny, der synes, at de bøder, der venter skovsvin er alt for lave.


Foto: Benny Ølgod

Se også: Fryd: Politiet fangede mand der smed McDonalds bæger ud af bilvindue

Benny Ølgod - der er formand for den andelsejede plantage - har forsøgt at melde skovsvinet til politiet, men det kom der ikke meget ud af. For selv om der i affaldsdyngerne lå breve med navn og adresse, så har politiet ikke mange muligheder for at straffe skovsvinet og få ryddet op.

Politiet sagde at jeg selv skulle fjerne det
- De sagde direkte til mig, at det nok endte med at jeg selv skulle fjerne det, og at der nok ikke kom noget ud af at konfrontere personen.

- Og det krænker altså min retsfølelse, at man kan slippe afsted med at svine på den måde, uden at man kan blive draget til ansvar, siger Benny Ølgod til nationen! - og oplyser, at der ikke er mere end cirka 4 km til nærmeste genbrugsstation.

Syd- og Sønderjyllandspoliti meddeler onsdag middag, at de har sigtet en person for skovsvineriet.

Hvad synes du? Hvordan skal man straffe skovsvin?

1 af 2 
2 af 2 Tydelige spor efter skovsvin. Foto: Benny Ølgod
313 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere