Galskab: Vil forære afviste asylsøgere 20.000 kr

Det koster hundredetusindvis af kroner at indkvartere en afvist asylsøger i et år, så der kan være gode penge i at få dem til at rejse. Men skal Danmark give penge med på hjemrejsen?

Der er lige nu 1100 afviste asylsøgere i Danmark. De færreste vil rejse frivilligt.
Der er lige nu 1100 afviste asylsøgere i Danmark. De færreste vil rejse frivilligt.

- Nej, nu må i sgu stoppe galskaben.

- Hvor finder i alle de penge i deler ud af til alle der kommer udefra ?

- Hvad med at hjælpe vores egne.....

De kan få en flybillet
Sådan skriver Jane J i en af de mest populære kommentarer (425 likes) der er skrevet på TV2 Nyhedernes Facebookprofil om den farvel-og-tak-for-besøget-check integrationsminister Mattias Tesfaye via den spritnye Hjemrejsestyrelse vil give nogle asylsøgere for at rejse hjem efter første afslag:

-  Når asylansøgere anker deres sag, koster det i gennemsnit cirka 150.000 kroner at indkvartere personen, mens sagen behandles.

- Derudover skal vi betale for advokater og tolke, siger Mattias Tesfaye således i en pressemeddelelse, men Jane J er langtfra den eneste, der ikke kan se det smarte i at forære 20.000 kr til en afvist asylsøger:

Giv pengene til de ældre
- Hvorfor skal de have penge for at rejse hjem?

- De kan få en flybillet hjem og det var det.

- Nææææ....Giv pengene til vores ældre, det er trods alt dem som har bygget vores samfund op, skriver Jane A i en kommentar, der har fået 280 likes, og Kathrine R synes også en billet ud af Danmark må være nok:

Nogen kommer måske retur?
- De er kommet tomhændet og skal afsted tomhændet.

- Det eneste de kan få, er en engangsbillet ud af Danmark.
- Politikerne burde tage sig sammen og få stoppet denne trafik og udnyttelse at Danmark.
- Hvor har de politikere fejlet gennem årtier, skriver Kathrine R

Bent K - der har samlet 119 likes - tror at de afviste asylsøgere vil tage imod pengene og så vende tilbage igen, men hvad tænker du?

Én afvist asylsøger koster årligt 300.000 i indkvartering

Der er i dag ca. 1.100 afviste asylansøgere, som opholder sig ulovligt i Danmark. De har efter grundig sagsbehandling vist sig ikke at have et beskyttelsesbehov og har således fået afslag på asyl i første instans i Udlændingestyrelsen og derefter endeligt afslag i Flygtningenævnet. Det koster gennemsnitligt ca. 300.000 kr. at have én afvist asylansøger indkvarteret på et hjem- eller udrejsecenter i Danmark i et år.

Som det er i dag, vil asylansøgere, der får afslag på asyl i Udlændingestyrelsen, automatisk få deres sag påklaget til Flygtningenævnet. Her skal der tages endelig stilling til, om asylansøgere skal meddeles asyl eller ej.

Med forslaget ønsker regeringen at indføre et vindue på 14 dage efter afslaget i Udlændingestyrelsen, hvor udlændingen aktivt skal træffe et valg om enten at rejse hjem eller om at få prøvet afgørelsen i Flygtningenævnet. I løbet af den tid skal Hjemrejsestyrelsen rådgive udlændingen om muligheden for hjemrejsestøtte og informere om bl.a. andelen af stadfæstede asylafgørelser for den pågældende nationalitet.

De udlændinge, der inden for vinduet på 14 dage vælger at rejse hjem, vil få en kontant udbetalt hjemrejsestøtte på 20.000 kr. Det får de som et supplement til den in kind hjemrejsestøtte på op til 20.000 kr. til frivillig hjemrejse, som udlændinge i udsendelsesposition i forvejen kan tildeles. In kind hjemrejsestøtte er konkret støtte i hjemlandet, som f.eks. kan omfatte midlertidig indkvartering, hjælp til at komme i beskæftigelse og medicin mv.

De udlændinge, der inden for vinduet på 14 dage derimod ikke vælger at rejse hjem, vil automatisk få deres asylsag prøvet ved Flygtningenævnet – præcis som det er tilfældet i dag.

Ca. 83 pct. (1.627 ud af 1.964) af de asylansøgere, der i 2019 fik behandlet en klage over afslag på asyl, fik stadfæstet afslaget i Flygtningenævnet. Fx fik 137 ud af 139 asylansøgere fra Irak stadfæstet Udlændingestyrelsens afslag i Flygtningenævnet i 2019. For asylansøgere fra Marokko var det 17 ud af 17, der fik stadfæstet et afslag i 2019.

Forslaget omfatter ikke udlændinge, der får afslag på asyl, fordi de helt åbenbart ikke har et asylbehov (åbenbart grundløse sager), og de udlændinge, der kommer fra lande, hvor der er en forhåndsformodning om, at der helt åbenbart ikke er et asylbehov (åbenbart grundløse haster sager). Forslaget omfatter derudover ikke udlændinge, der ikke får deres asylsag realitetsbehandlet i Danmark.

Kilde: uim.dk

350 kommentarer
Vis kommentarer