Gamle-Kaj har fået MitId: For dårligt

Kaj undrer sig over, at det offentlige ikke tænker mere på forurening og CO2 udledning, når det drejer sig om nye systemer. Han skal nemlig have en ny PC hvis han vil bruge MitID – selv om den gamle virker fint.

Følg nationen!

- Man vælger et system til MitId, hvor en 10 år gammel velfungerende PC (MacBook Air) ikke kan anvendes.

- Styresystemet kan ikke længere opdateres til det, Digitaliseringsstyrelsen har valgt.

- En ny PC koster mig to måneders folkepension.

- Og den gamle skal så skrottes, til det bjerg af elektronikskrot der i forvejen findes.

- Det koster samtidig store mængder CO2 udledning. Ved fremstilling af en ny, transport af ny, bortskaffelse af gammel, etc.

Nr. 63 i køen
Sådan indleder Kaj C et brev til nationen! om at bo i et land, hvor digitalisering og klimaindsatsen ligger meget højt på dagsordenen. Og så føle, at der er noget forkert i, at hans gamle PC nu skal skrottes, hvis han vil følge med. Kaj har forsøgt at skrive til Digitaliseringsstyrelsen på Facebook – men så digitale er styrelsen er alligevel ikke, at de vil svare på den platform, og derfor præver han nu at få svar vi nationen! Hans brev – som Digitaliseringstyrelsen svarer på nedenfor – fortsætter nemlig således:

- Det har været mig umuligt, at råbe Digitaliseringsstyrelsen op -  er nr. 63 i køen - og de andre steder jeg har søgt hjælp (banksupport), har jeg fået et arrogant svar: Jeg må bare anskaffe en ny.

- Nu er det sådan, at jeg hverken spiller på computer eller telefonen, så jeg har ikke behov for, at have det sidste nye elektronik, hvilket jeg heller ikke har råd til, som folkepensionist, skriver Kaj, der beder om at man tilpasser MitId til en større brugerflade.

Hackere skal have det svært som muligt
nationen! har bedt Digitaliseringsstyrelsen svare på, hvorfor de har valgt et system Kaj ikke kan bruge? Og hvor mange PC-ejere i Danmark, der ikke kan bruge deres PC til MitID? Og endelig om der er økonomisk hjælp til folk, der skal have ny computer for at bruge MitID? Og de spørgsmål svarer styrelsen ikke på - men de har sendt dette svar:

- MitID har sikkerheden som førsteprioritet.

- Derfor kan MitID som hovedregel kun anvendes på styresystemer, som kan opdateres, og som kan modtage sikkerhedsopdateringer fra producenten. Det skyldes, at hvis styresystemer ikke længere sikkerhedsopdateres, kan de nemmere angribes af hackere.

- Langt de fleste computere vil have et styresystem som understøtter MitID.

Og vi ved ikke hvad for en Mac Kaj har
- Men der er enkelte, ældre computere, hvor styresystemet ikke kan opdateres og derfor ikke modtager sikkerhedsopdateringerne.

- Vi ved ikke præcis hvilken model af MacBook Air, Kaj benytter, men hvis den, som han beskriver, er 10 år gammel og styresystemet ikke kan opdateres, så er den mest sandsynlige årsag til, at MitID ikke kan benyttes, at den ikke modtager sikkerhedsopdateringer.

- Det er desværre producenten, og ikke Digitaliseringsstyrelsen, der bestemmer hvilke styresystemer der kan opdateres og modtage sikkerhedsopdateringer på en MacBook Air.

Men han kan prøve at kontakte MitID-supporten
- Det er dog vigtigt at understrege, at der kan være flere aspekter, der kan gøre sig gældende for Kaj, hvorfor vi opfordrer Kaj til at kontakte MitID supporten for at få hjælp til at tjekke de forskellige indstillinger. Fx må hverken JavaScript eller cookies være slået fra i browseren, for at kunne bruge MitID.

- For at bruge MitID på computer, skal du have et operativsystem og en internetbrowser, som understøtter brug af MitID. Man kan læse mere om de tekniske krav på www.mitid.dk her: https://www.mitid.dk/hjaelp/hjaelpeunivers/tekniske-krav/:  

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde