Gammelt vandskade-eventyr: Ingen regning og ny lejlighed

Det er ikke alle vandskade-sager, der ender ulykkeligt. nationen! har fået brev fra Niels E., der havde en skjult rørskade i 2011

Følg nationen!

- Vi bor i en bolig ejet af Stenløse-Ølstykke Boligforening og administreret af KAB.

- For noget der ligner ti år siden havde vi en skjult rørskade i gulvet under vores daværende badeværelse. Den lavede en alvorlig fugtskade på vores lejebolig.

 

Hele boligen skulle fugtsaneres
Sådan indleder Niels E en ret så usædvanlig mail til nationen! - en mail han skrev efter at have læst om ZA, der på ét år har haft to vandskader i sit rækkehus i Rødovre.
ZA's sag er nemlig gået i hårdknude: Boligselskabet mener, at det er hendes forsikring, der skal sørge for genhusning - mens hun mener, at boligselskabet hellere skulle sørge for at give hende et nyt hus.
Og efter at have læst om den sag her på nationen! fik Niels lyst til at dele sit gamle vandskade-eventyr med læserne. For her endte alt nemlig godt. Og den slags synes Niels også der skal være plads til:

Vi fik en attraktiv erstatningsbolig
- Hele boligen skulle fugtsaneres, og vi fik en erstatningsbolig, mens det foregik.     

- Og da erstatningsboligen var mere attraktiv end vores fugtskadede bolig, aftalte vi med Stenløse-Ølstykke Boligforening, at vi kunne blive boende i erstatningsboligen, så vi slap for at skulle flytte to gange.

Forsikringen betalte flytning og skader på indbo
- Vores egen forsikring betalte for flytningen og de skader, vi havde på vores indbo.

- Udgiften til vores flytning og de skader, vi havde, løb op i ca. 20.000 kroner, og vi kunne måske godt ha' presset citronen lidt hårdere, men vi var godt tilfredse.

- Vi havde fået betalt flytningen til en lidt mindre bolig, som ligger utrolig godt i bebyggelsen.

Vi slap nok også for stor fraflytningsregning
- Og vi havde boet i den fugtskadede bolig i ca. 20 år - og naturligvis slidt godt på den - så under normale omstændigheder ville vi nok ha' fået en stor regning ved en fraflytning.

- Men den slap vi helt for, skriver Niels, men hvad med dig?

 

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?