Gert: Uretfærdigt at min diesel koster 23 kr. literen

nationens! Gert A er træt af den udligningsafgift, man betaler for dieselbil. Den betyder, at folk der ikke bruger bilen så meget, reelt kan komme til at betale 23 kr for en liter, skriver han

- Den røde regering ønsker at vi danskere kører mindre i vores biler eller længere pr. liter.

- Men gør vi dette kommer vi til at betale mere i afgift pr. købt liter diesel.

Sådan indleder nationens! Gert A et læserbrev om 'udligningsafgiften på dieselbiler', eller som han har omdøbt den: Misundelsesafgift. Regeringen indførte nemlig i 2013 en ekstra fast afgift på dieselbiler, derer uafhængig af antallet af kørte kilometer. Og Gert synes det er forkert, at skatteministeriet har fastsat den udfra en gennemsnitlig årskørsel på 22.000 km. Hans brev fortsætter derfor således:

Ekstra afgift på 14 kr. pr liter
- Igen ser vi en rød regering der straffer de svageste befolkningsgrupper. Det er helt urimeligt at pensionister og andre med et lavt kørselsbehov skal betale det samme som dem der kører mange km.

- Jeg har f.eks. en svigerinde der kører max 3.000 km. pr. år, og som skal betale 2440,00 kr. i ekstra afgift foruden den almindelige grønne ejer afgift på 1120,00 kr.

- Hun køber ca. 175 liter diesel for at køre de 3.000 km. Denne ekstra afgift bliver så til næsten 14 kroner pr. købt liter diesel.

- Jeg kører selv max 12 000 km pr. år. og skal betale 2680,00 i ekstra afgift foruden 1780,00 i grøn ejer afgift. Jeg køber max 700 liter diesel for at køre de 12.000 km.

- Denne ekstra afgift bliver så på godt 3,80 pr. liter.

Dem under 25.000 km bliver straffet
- For en gennemsnitskører med de 22.000 km bliver regnestykket nok omkring, at der skal købes 1300 liter diesel holdt op mod afgiften på de 2680,00 kr. hvilket giver en ekstra pris på ca. 2 kr. pr. liter.

- Da standerprisen på en liter diesel i forhold til en liter benzin er ca. 1-1,25 kr. lavere, betyder det at de ejere af dieselbiler der kører under 25.000 om året der straffes.

- Jeg forstår ikke at ingen har sat fokus på, at ældre og alle andre der har et lavt kørselsbehov skal betale denne ekstra urimelige faste afgift.

- Skal pengene ind og det skal de nok, hvorfor så ikke lægge en større afgift på de 1-1,25 kr. pr. liter på pumpeprisen på diesel så alle kommer til at betale efter forbrug, spørger Gert.

Men hvad mener du? Skal staten lægge afgiften på bilen - eller på drivmidlet?

- Jeg håber virkelig der bliver sat fokus på dette i forbindelse med den kommende valgkamp. Så husk at stille spørgsmål om dette på de kommende vælgermøder, slutter Gert

 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere