- Det skyldes simpelthen manglende opbakning fra lokalområdet.
Sådan siger Kristian Gislason, direktør i Future Live, til Ugeavisen Kolding om de to storskærmsarrangementer han stod bag i Kolding og Aabenraa i dag. Arrangementer, der nu er aflyst på grund af for få gæster.
De spiller ad helvede til
- Nej, der er jo et arbejde eller en skole, der skal passes for de fleste, skriver Filip F i en kommentar på ugeavisens facebook-profil, mens Leif N har en anden forklaring på at folk bliver væk:
- Ja, og så spiller de af helvede til, skriver Leif.
Tyskere måber: Vi er allerede verdenmestre
Seertallene til de to første af Danmarks kampe har ellers været fine og på niveau med tidligere slutrunder. Men Henrik K. peger i sin kommentar på en tredje forklaring på at folk ikke tager til storskærm i en kæmpehal:
- Måske fordi ikke alle støtter op omkring dette års VM, skriver Henrik.
Kristian Gislason siger, at han ikke vil afvise, at der bliver storskærm hvis Danmark går videre og skal spille kamp lørdag aften kl. 20.00, men hvad tænker du?