Gider nok ikke arbejde: 14 kr. i timen

Der er 125.000 arbejdsløse danskere - og samtidig er der mange kommuner, der efterlyser arbejdskraft i ældreplejen. Spørgsmålet er, om det kan betale sig at tage et arbejde

De ældre i bl.a. Randers kan se frem til en sommer uden rengøring pga medarbejdermangel.  Arkivfoto: Carsten Bundgaard
De ældre i bl.a. Randers kan se frem til en sommer uden rengøring pga medarbejdermangel. Arkivfoto: Carsten Bundgaard

- En enlig mor med to børn har i dag en gevinst ved et lavtlønsjob på 4100 kr.

- Men gevinsten bliver næsten halveret med Ydelseskommissionens forslag - til 2200 kr. om måneden.

Siger sig selv at det koster
- Det svarer til en jobgevinst på ca. 100 kr. pr. arbejdsdag eller 14 kr. i timen.

- Det siger sig selv, at det koster på beskæftigelsen.

Det her regnestykke, viser hvad kontanthjælpsmodtagere får disponibel indkomst, hvis Ydelseskommisssionens forslag bliver vedtaget.
Det her regnestykke, viser hvad kontanthjælpsmodtagere får disponibel indkomst, hvis Ydelseskommisssionens forslag bliver vedtaget.

Lavindkomst-fælden
Sådan lyder det nu fra den borgerlige-liberale tænketank Cepos' cheføkonom, Mads Lundby Hansen, der i en mail til nationen! skriver, at han er bekymret for, at højere kontanthjælpsydelser vil betyde, at færre vil tage nogle af de ledige lavtlønsjob, der lige nu er på restauranter, fabrikker og i landbruget.

Vild vækst I jobannoncer

Der er nu cirka 40.000 offentligt udbudte jobs i Danmark. Før corona i februar 2020 var der blot ca. 27.000 udbudte jobs.

Det viser en aktuel opgørelse fra jobsøgemaskinen Jobsearch.dk, som indsamler alle offentligt udbudte jobs fra danske virksomheders hjemmesider.

- Billedet er hurtigt blevet vendt på hovedet. I forbindelse med coronarestriktionernes gradvise ophævelse er der sket en eksplosion i mængden af jobannoncer inden for alle typer områder.

- De danske virksomheder er vågnet, og noget tyder på at de tror på fremtiden, siger Thomas Storm fra Jobsearch.dk.

Coronakrisens jobmæssige lavpunkt var i maj 2020, hvor der kun var cirka 15.000 jobannoncer i Danmark.

Kilde: Jobsearch.dk



Vil fjerne kontanthjælpsloftet
Allerede nu - hvor ydelserne ikke er sat op - er der mange ledige stillinger i ældreplejen, men kommunerne fortæller, at de ikke får ansøgninger - selv om der er registreret over 100.000 arbejdsløse.
Og det bliver kun værre, hvis ydelserne bliver sat op, mener Mads Lundby

- Når jobgevinsten reduceres så markant, så skyldes det bl.a., at Ydelseskommissionen fjerner kontanthjælpsloftet og indfører et forsørgertillæg til alle forsørgere på 3500 kr. pr. forælder. 

- Hertil kommer et skattefrit fritidstillæg på 450 kr. pr. barn

Spejl dig i arbejdsløshed og kontanthjælp
- Den meget beskedne gevinst ved at tage et job i ydelseskommissionens forslag kan komme til at virke som en lavindkomstfælde for børnefamilier.

- Det kan desuden have langsigtede effekter for børnene via den negative sociale arv.

- Børnene spejler sig selvfølgelig i, hvad mor og far gør hver eneste dag, skriver Mads Lundby.