Glad for Blachmanns udvikling: Eigil klagede over 20 gange 'op i røven'

Eigil A og flere tusinde læsere var kede af alle de bandeord, der kom ud af især Thomas Blachmanns mund sidste år. Nu vil Eigil gerne rose TV2 og DR.

Blachman bandede for meget, mente Eigil, der sidste år klagede til DR og bad ledelsen skride ind. Foto: Mogens Flindt/Privat
Blachman bandede for meget, mente Eigil, der sidste år klagede til DR og bad ledelsen skride ind. Foto: Mogens Flindt/Privat

- Begge TV-talent-konkurrencer - Danmark har Talent og X Factor - er nu afsluttet for i år, og det blev to grupper, der vandt denne gang.

- 'X Factor' fik 'Place on Earth' - en sanggruppe bestående af Andreas, Mille og Kathrine som ellers tidligere er blevet kasseret af Sanne Salmonsen, men Blachman kunne føre dem til sejr.

Bemærkelsesværdigt sprog i år
- I 'Danmark har Talent' var det en dansetrup ved navn 'Moonlight Brothers' der vandt, og de var også rigtig gode.

- Der var ingen sangere med i dette program i år, og det var måske også godt det samme, da det gør det rigtigt svært at bedømme sangere, sammen med de mange andre genre. Så lad sangerne blive hos X-Faktor fremover.

- En ting der var bemærkelsesværdig i år var det sprog der blev ført, og det var næsten til ug.

Har set alle programmerne i sæson 2018
Sådan indleder Eigil A, der sidste år i februar sendte en åben klage til DR og til TV2 over det i hans ører forfærdelige sprog, der bliver anvendt i radio og på tv.

Klagen blev offentliggjort i Ekstra Bladet og her på nationen!, og mere end 4441 deltog i debatten: Lidt over halvdelen mente som Erling, at TV-der var for mange bandeord på TV. Og at DR var værst:

Se også: Eigil har fået nok: Et bandeord mere og Blachman skal fyres

- Jeg har nu i sæsonen 2018 fulgt med 'sprogudviklingen' har været i de to udsendelser efter klagen - og medsender min dokumentation i et skema jeg har lavet, skriver Erling, hvis brev fortsætter således:

Og Blachmann bandede slet ikke i fire af programmerne
- Jarl-Friis og Peter Frödin i 'Danmark har talent' har slet ikke bandet i år.

- Remee i 'X Factor' har også været bandefri.

- Lidt anderledes var det med Blachman. Men han har dog forsøgt at ændre på sit forfærdelige sprog, og har præsteret slet ikke at bande i 4 udsendelser, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt.

- Men han fik en krise hen ad mod slutningen af udsendelserne.

Et spædt 'for fan' i ny og næ
- Hans ordvalg er nedtonet betydeligt, og efter som at han i tidligere udsendelser anvendte ord som: 'Ad helvede til', 'Fanden i vold', 'For satan', 'Shit og fuck”, 'Kraftedemig' og 'Op i røven' måske 20 gange på en udsendelse, må vi vel sige at han, med et spædt 'for fan' i ny og næ har bestået.

- Efter de iagttagelser jeg har gjort på disse to udsendelser i år, er der ingen tvivl om, at ledelsen i Danmarks Radio og TV2, efter min klage, har påtaget sig det sproglige ansvar.

- Og det skal de have tak for.

- Og vi kan så håbe, at dette ansvar også rækker ind i andre udsendelser, der trænger til sprogforbedringer. I så fald er vi mange der vil være taknemmelige herfor, skriver Eigil, men hvad tænker du?

1 af 2 
2 af 2 Blachman bandede for meget, mente Eigil, der sidste år klagede til DR og bad ledelsen skride ind. Foto: Mogens Flindt/Privat
55 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere