Gnubberi: De andre tør ikke stå frem

Dorthe synes, der er alt for mange mennesker på alt for lidt plads i jobcentret i Gladsaxe – og hun frygter, gnubberiet kan sprede smitte. Men jobcentret, borgmesteren, kommunens beskæftigelsesudvalg og fagforeningen er ligeglade. Nu prøver hun nationen! - og det ser ud til at virke

Dorthe har forsøgt at få de andre utilfredse på centret til at stille til foto - men det tør de ikke, så derfor stiller hun op alene.
Dorthe har forsøgt at få de andre utilfredse på centret til at stille til foto - men det tør de ikke, så derfor stiller hun op alene.
Følg nationen!

- Hej.

- På trods af buldrende smitte, nye restriktioner, nedlukninger, hjemsendelse af personale og børn er situationen i jobcentret stadig den samme.

- Jeg og de andre borgere tvinges til at møde op hver dag.

- I det offentlige rum har man mulighed for at holde afstand. På en arbejdsplads holder man afstand - og kender som regel sine kollegers holdning (om de passer på). I  familien kan man også tage sine forholdsregler.

- Men på jobcentret kan du intet stille op.

Iskold træk og spritklude
Sådan skriver Dorthe A. fra Gladsaxe til nationen! om frygten for corona – og frygten for at blive trukket i dagpenge. For selv hun har forsøgt at gøre de ansvarlige opmærksomme på, at smitten vil kunne sprede sig i lokalerne, som rummer op mod 33 personer ad gangen, så er der ikke sket noget.

Ingen regler: Gnubberi på jobcenter
Og nu håber hun, at endnu et brev til nationen! kan få nogen, der har mere magt end kommunen, til et begribe, at de skal ændre noget – f.eks. tillade, at man kan sidde derhjemme og skrive ansøgninger. 

Hendes brev – som nationen! derfor har bedt Danmarks øverste jobcenter-chef, beskæftigelsesministeren eller hans folk, om at kommentere – fortsætter nemlig således.

- De forholdsregler, som de påstår, at der bliver taget, at de åbner vinduerne jævnligt - så vi sidder i iskold træk.

- De har også stillet spritklude til rådighed til ’rengøring’ af pc, tastatur og mus og håndsprit ved indgangen. 

 - Men hvis alle møder op, så sidder vi stadig skulder om skulder.

Ingen møder - ingen dagpenge
 - Og møder man ikke op, så mister man retten til dagpenge, skriver Dorthe A., og nationen! har spurgt beskæftigelsesministeren, hvad han tænker om risikoen for smittespredning på landets jobcentre – og om de kan kan forstå, at nogle borgere er nervøse.

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard har i dag sendt dette svar:

Minister: Digitale møder giver god mening
'Jeg kan sagtens forstå, at borgere kan være nervøse ved at skulle møde op på jobcentret. Vi står i en situation lige nu, hvor smitten er stigende i samfundet. Derfor synes jeg også, at det giver god mening at genindføre de digitale samtaler på jobcentre og a-kasser.

Jeg håber, at der vil være opbakning i Epidemiudvalget til at genindføre digitale samtaler på jobcentre og a-kasser, så vi kan være med til at reducere smittespredningen og gøre arbejdet mere fleksibelt i både jobcentre og a-kasser,' skriver ministeren.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.