Godt man ikke har fjernvarme: Kunder skal betale 7-800 kr mere

44 fjernvarmeværker vil have kunderne til at betale renter af 'indskudskapital' på i alt 12 milliarder kroner. Det kan blive adskillige hundrede kroner pr husstand

Hvis man ejer sit eget fyr, skal man ikke betale renter af fjernvarmeværkernes indskudskapital. Arkivfoto: Claus Bonnerup
Hvis man ejer sit eget fyr, skal man ikke betale renter af fjernvarmeværkernes indskudskapital. Arkivfoto: Claus Bonnerup

- Godt at man fravalgte at blive tilkoblet et fjernvarmeværk i sin tid.

Sådan skriver Susanne R på Nordjyske.dks Facebookside i en af de 24 kommentarer, læserne har skrevet om udsigten til højere fjernvarmeregninger.

Og Susanne er ikke den eneste, der synes, at 44 offentligt og privat-ejede fjernvarmeselskaber er lige smarte nok, når de vil have deres kunder til at betale renter af selskabernes indskuds-kapital, der samlet løber på svimlende 12 milliarder kr.

Renter af de skattepenge kommunen har brugt?
- Og så er det lige nu, at man er glad for sit fyr, og at man ikke har fjernvarme , skriver Heidi og Martin - der tilsyneladende er fjernvarme-kunde - skriver:

- Var det ikke meningen, at det skulle blive billigere...da man i sin tid lavede fjernvarme?

- Det er da gået den stærkt modsatte vej...og flere fede fjernvarme-bosser, skriver Martin i sin kommentar, og Jess R forstår heller ikke en lyd:

- Hvorfor skal vi betale renter af de skattepenge kommune har brugt til at købe kraftvarme værket, spørger han.

7-800 kr pr husstand
Det er Politiken, der har gravet rundt i tallene, og de kan fortælle, at i Odense, kan borgerne, der bruger fjernvarme, se frem til at skulle betale 7-800 kr, hvis Fjernvarme Fyn, der har ansøgt om lov til at kræve forrentning fra 2015 og frem, får tilladelse af Energitilsynet.

- Håber de ansøgninger bliver afvist, skriver Claus R, og Louis CS stiller spørgsmåltegn ved hele modellen:

- Hvor er den frie indskudskapital kommet fra ? For kommunerne har på intet tidspunkt lovligt kunne skyde penge ind i et forsyningsselskab. 

- Opskrivning af aktiverne betyder, at forbrugerne kommer til at betale dobbelt, hvilket rimer dårligt med et hvile-i-sig-selv princip.

Har du fjernvarme? Og synes du at fjernvarmeleverandørerne skal have lov til at opkræve renter af deres indskudskapital hos dig?

Det er op til Energitilsynet at vurdere hvor stor indskudskapital, der kan kræves forrentning af, og hvor høj forrentningen skal være.

Energitilsynet regner med at afslutte behandlingen af de mange ansøgninger i løbet af 2018.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i nationen!
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen