Goldman-DONGs nye trick: Singler skal betale mere for el

Isoleret set kan det ikke betale sig at spare på strømmen, skriver DONG til en af de 280.000 kunder, der kan se frem til en højere el-regning

- Haha....som altid. Sparer man et sted, kommer der blot en regning et andet sted fra :-)

- Pengene skal jo komme fra nogen.

280.000 får højere regning
Sådan skriver nationens! Jan F. i en af de 210 kommentarer den 'forenkling af aftalevilkårerne' DONG har sendt til de 620.000 kunder. Vilkårerne, der trådte i kraft 1. april betyder, at en større del af regningen kommer til at bestå af et fast gebyr - mens forbrugets andel af regningen bliver mindre.

Se også: DONG hæver gebyr med 132 procent: Røveri ved højlys dag

Ifølge Dong Energy vil de fleste kunder få gavn af den nye prismodel, men tager man udgangspunkt i priserne i 2014, vil omlægningen ifølge selskabet udløse en prisstigning for 280.000 af selskabets kunder.

Kunder med lille forbrug vil få lille stigning
- Kunder med et lille forbrug vil dog få en lille stigning, skriver DONG til nationen!, og i et svar til Per O indrømmer salgschefen i DONG, at de nye aftalevilkår isoleret set ikke motiverer til at spare på strømmen.

- Kan I ikke meget kort svare på mit spørgsmål: Hvordan kan en forhøjelse af det faste beløb og en samtidig nedsættelse af prisen på forbrug virke som motivation til os forbrugere om at spare på strømmen?, lyder spørgsmålet til DONG, som svarer:

- Helt kort: Det kan det heller ikke isoleret set.

Hvis vi skal være troværdige kan vi ikke tjene på forbruget
- Men vi vil gerne hjælpe vores kunder med at spare på energien gennem andre initiativer – dette kan vi ikke gøre troværdigt, hvis vores indtjening samtidig er afhængig af forbruget størrelse. 

Klavs B tænker lidt ud over sin egen pengepung, og sætter DONGs nye vilkår ind i et demografisk perspektiv:

- Ja, da jeg fik den ændring af elpriserne at vide for lang tid siden, undrede det mig også. Det som er rigtig interessant, er at kigge på hvor beregnende DONG i det her tilfælde er.

DONGs ændring bliver dyrt for singler
- Vi lever i et samfund, hvor der for første gang er flere singler end par. Altså en masse kunder, som i el-forbrug ligger langt under den såkaldte gennemsnitlige kunde, og for hvem

- DONGs ændring betyder, at de kommer til at betale mere for at modtage el. Så i sidste ende er der ingen tvivl om, at DONG øger deres indtjening ved at gøre som de gør. Ak!, skriver Klavs.

I en mail til nationen! skriver DONG, at 'Ved et forbrug på 1.400 kilowatt-timer betales 20 kr. mere om året'. Og som du kan se af  DONGs skema for elforbrug for folk i lejligheder, er det kun singler, der har den slags forbrug.

 

1 af 2 
2 af 2 
99 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere