Grædende datter efter afslag: Hvis bare mor kunne tale

Hvem er bedst til varetage en hjerneskadet 80-årig kvindes interesser? En datter, der besøger hende næsten hver dag eller en advokat?

- Jeg ønsker at være værge for min mor.

- Det ville hun have ønsket, hvis hun kunne udtrykke sig.

- Jeg har været ved min mors side igennem hele hendes sygdom, deltaget i samtaler og hjulpet omkring de udfordringer, der er.

- Det er mig, der kender min mor og derfor mig, der kan foretage de valg, som jeg ved, min mor ville ønske.

Jeg vil handle ud fra hvad der er bedst for mor
Sådan indleder Tina L et brev til nationen! om de afslag, hun har fået på at være værge for sin 80-årige hjerneskadede mor, der bor på plejehjem. Og det afslag hun har fået på en klage over afslaget.

Det er din mor - men du er ikke klageberettiget
Tina skriver til nationen! at moren kom på plejehjem i 2009, og at moren senere fik en advokat som værge, da Tina ikke var 'helt frisk' på det tidspunkt.

Men det er hun nu, og derfor har hun flere gange søgt om blive værge for sin mor. Blandt andet fordi hun besøger sin mor næsten hver dag og gerne vil være inde over behandlingen.

Men som du kan læse i brevet fra Civilstyrelsen, der hører under Justitsministeriet, så anser de ikke Tina som en part i sagen. Selv om hun er datter.

Tinas brev - som du meget gerne må dele med folk, der kender noget til værgemål - fortsætter derfor således:

- Jeg mener, at det kun er mig, der kan handle ud fra, hvad der er bedst for min mor.

- Jeg tænker kun på min mors bedste, og ingen andre kan varetage og kende til et fremmed menneskes behov og ønsker.

- Er der nogen, der kan hjælpe mig med et godt råd, slutter Tina sit brev.

Tina aner ikke, hvad hun skal stille op, og hvis du har et godt råd til hende, så skriv på denne mail.

1 af 4 
2 af 4 
3 af 4 
4 af 4 
64 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere