Grænsehandel: Fleggaard har en plan

Vi har lavet en plan, der hurtigt kan genåbne butikkerne. Det vil vi gøre gradvist, siger Fleggaard direktør efter mandagens politiske aftale om nye rejseregler. Skal du afsted?

Arne fra Hvidovre siger i dag til nationen!, at han glæder sig over de nye rejseregler, der betyder at han kan køre til Tyskland og handle om en måned. Foto: Claus Bonnerup
Arne fra Hvidovre siger i dag til nationen!, at han glæder sig over de nye rejseregler, der betyder at han kan køre til Tyskland og handle om en måned. Foto: Claus Bonnerup

- Vi er klar.

Sådan skriver Henrik P. i en kommentar på Jydskevestkystens Facebook-profil om den aftale ni af folketingets 10 partier indgik i går om rejser fra og til Danmark. Og om muligheden for igen at kunne køre til Tyskland og grænshandle.

1. maj og 14, maj
I følge avisen kan alle færdigvaccinerede danskere nemlig køre over grænsen den 1. maj, såfremt coronasmitten i Tyskland kategoriseres med alvorsgraden gul eller orange.

Og fra den 14. maj - hvor næste fase af lempelserne træder i kraft ifølge aftalen - lægges der op til at alle danske borgere får mulighed for at grænsehandle uden krav om efterfølgende isolation. Dog under forudsætningen af at Tyskland til den tid er et gult land.
(læs de præcise regler nedenfor)

Vi er løbet tør for cigaretpapir
Og Henrik er ikke den eneste, der glæder sig over udsigten til billige øl og sukkervarer.  Fleggaard har den seneste tid haft lukket i halvdelen af grænsebutikkerne, men melder sig ifølge avisen parat til at åbne, når danskerne nu snart kan krydse grænsen igen:

- Vi er også klar til Fleggaard.

- Øldepotet er kørt helt ned til 0, skriver Erling H samme sted, og Arne ringede til nationen!-telefonen i dag, og fortalte, hvorfor han ikke kan vente med at komme til Tyskland:

- Min kone og datter ryger, og vi er netop løbet tør for cigaretpapir.

- Så vi har lige betalt 20 kr for en pakke med 200 stks i et dansk supermarked her i Hvidovre.

Glæder os til komme afsted
- I Tyskland kunne vi - før corona-nedlukningen - købe sådan en pakke for 8 kr.

- Vi glæder os meget til at vi kan komme afsted, sagde Arne V. men savner du også at handle i Tyskland? Og

Vigtige datoer for rejsende

Fase 2 (den 1. maj 2021):

Færdigvaccinerede danskere og udlændinge, herunder turister, fra gule og orange EU- og Schengenlande kan rejse ind og ud af Danmark uden krav om test og isolation efter indrejse i Danmark.

Det vil ikke gælde for røde lande, da risikovurderingen bl.a. bygger på, at der i røde lande er bekymrende varianter af COVID-19.

Det er en forudsætning at:

1) faglige og praktiske udeståender er afklaret, herunder hvordan det sikres, at mindreårige børn af vaccinerede personer i videst muligt omfang kan rejse med deres forældre,

2) at det er sundhedsmæssigt forsvarligt, og

3) at de rejsende fremviser fornøden dokumentation.

Konsekvensen heraf vil være, at det i takt med udrulningen af vacciner i Danmark og andre lande vil medføre løbende mulighed for, at flere og flere kan rejse til og fra Danmark.

Lempede test-krav
I lyset af den betydelige forøgelse af antallet af indrejsende, der må forventes, når der åbnes for turisme, skal der etableres en model, der kan skabe den fornødne sikkerhed for, at alene personer, der lever op til betingelserne indrejser i Danmark, uden at kontrollen i grænseegnene bliver så omfattende, at den kommer til at udgøre en væsentlig hindring for vare og personers passage af grænsen. Dette kan eksempelvis ske ved at supplere en fleksibel stikprøvekontrol med bødesanktionering af personer, der forsøger at indrejse uden den fornødne dokumentation.

Kravet om at kunne fremvise en negativ COVID-19-test ved indrejse i Danmark lempes, således at testen må være foretaget 48 timer før indrejse (mod de nugældende 24 timer).

Fase 3 (når de ældste og sårbare borgere samt borgere over 50 år, der ønsker det, er vaccineret med første stik. 14. maj 2021): 

Anerkendelsesværdige formål
Incidensgrænsen for at åbne/lukke gule og orange lande/regioner hæves fra de hidtidige 20/30 til 50/60 (100.000/7 dage).

Dermed vil der for flere lande ikke gælde krav om anerkendelsesværdige formål, lige som der ikke vil gælde krav om isolation for de lande, der efter justeringen kategoriseres som gule.

Kravet om anerkendelsesværdige formål afskaffes for alle udlændinge, der indrejser fra orange lande (vil kun gælde udlændinge, som har bopæl i EU-og Schengenlande).

Det betyder, at bl.a. turister fra orange lande, i modsætning til i dag, vil kunne indrejse, idet de dog vil være omfattet af krav om test og isolation efter indrejse, medmindre de er vaccinerede eller har været smittede tidligere.

Personer, herunder turister, der indrejser fra grænselandet, undtages fra isolationskrav efter indrejse i Danmark.

Kilde: Udenrigsministeriet/Justitsministeriet