Greta Thunberg på Facebook: Overvejer at stoppe

Der er for meget had og for lidt fakta på Facebook, og de ansvarlige for det verdensomspændende sociale medie gør ikke nok. Greta overvejer, om hun skal lukke sin profil

Greta Thunberg gik verden rundt, da hun holdt en vred tale på et FN-topmøde. Video: AP.

'Jeg spørger - sådan som mange andre - mig selv, om jeg skal blive ved med at bruge Facebook eller ej.'

'De konstante løgne og konspirationsteorier om mig og utallige andre resulterer selvfølgelig i had, dødstrusler og i sidste ende vold.'

'Dette kunne nemt stoppes, hvis Facebook ville.'

Foruroligende
Sådan skriver Greta Thunberg til sine 2,4 millioner Facebook-venner i et opslag, der har fået mere end 28.000 likes og hjerter, 2200 kommentarer og lige så mange delinger. Og rigtig mange er enige med Greta i, at Facebook tillader hadefuld tale, kommentarer med manglende fakta og Facebooks rolle i demokratiske valg. Og hun opfordrer til handling:

'Jeg synes, det manglende ansvar er meget foruroligende.'

'Men jeg er sikker på, at hvis de bliver udfordret -  og hvis nok af os kræver forandring - så kommer der forandring', skriver Greta, og den er Drew H. - der har fået 219 likes - med på:

Vi må kræve forbedringer
'Tak, Greta. Det er problem vi kæmper med allesammen, og det er godt at vide, at vi vi kan være solidariske.'

'Vi har dog brug for en Facebook-agtig platform, og indtil der kommer noget bedre, så må vi stå sammen om at kræve, at det nuværende system bliver bedre', skriver Drew, og Soe L. krydser fingre for en bedre tone:

'Hvis bare de magtfulde folk - i denne tid med sociale medier og super muligheder for at være forbundet med andre - ville bruge deres magt til at gøre verden bedre, så ville livet blive så meget mere fantastisk for alle.'

'Vi ville kunne deles om det bedste - til alles fordel.'

Kritiser folk - ikke Facebook
'Hvis bare, hvis bare, hvis bare', skriver Soe, mens Karen H. synes, at Gretas kritik rammer lidt ved siden af:

'Jeg bruger Facebook til at finde inspiration - og du, Greta, inspirerer mig.'

'Jeg tænker dog, at din kritik er ligesom at kritisere en blyant, fordi den også kan bruges på en ond måde, for selv om vi skal stile Facebook til regnskab, så er Facebook ikke ond i sig selv', skriver Karen, men hvad tænker du?

1 af 2 
2 af 2 
557 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere