Grønt chok: 70 kr. for en liter brændstof

I Danmark skal vi lave brændstof til f.ex. lastbiler af vindmøllestrøm. Men det kan blive dyrt, lyder det fra nationen! to klima-revsere Ib og Søren.

Forfatterne foran Sørens database over vind- og vind-el- produktion i Europa. Søren til højre. Begge er pensionister efter alsidige arbejdsliv i forskning om klima, vejr, ude- og indemiljøer samt opbygning og drift af kemiske virksomheder. Ib - der sidder til venstre - er 85, og Søren er 84 år. Foto: Ibs kone
Forfatterne foran Sørens database over vind- og vind-el- produktion i Europa. Søren til højre. Begge er pensionister efter alsidige arbejdsliv i forskning om klima, vejr, ude- og indemiljøer samt opbygning og drift af kemiske virksomheder. Ib - der sidder til venstre - er 85, og Søren er 84 år. Foto: Ibs kone
Følg nationen!

- PtX betyder Power to X.

- I Danmark beskrives dette som en proces, hvor 'grøn' elektricitet omdannes til brint ved elektrolyse af vand og derefter evt. indgår i en videre forædling til mere komplicerede kemiske forbindelser.

- Disse produkter bruges i sektorer, hvor elektrificering ikke er en oplagt mulighed. Det gælder for dele af tung industri, tung vejtransport, søfart og luftfart.

- Produktionen af de kemiske produkter foregår i et synteseanlæg, hvor den grønne brint sammen med fx kulstof (C) eller evt. andre stoffer danner en række nye PtX brændstoffer, som har fællesbetegnelsen e-fuels.

Nazi-Tyskland brugte det
- Sådanne processer har været kendt og anvendt i de sidste 100 år.

- Dog med brug af brint fra andre kilder end som nu 'grøn' brint dannet ved elektrolyse med vindmølle-el.

- Processerne blev især anvendt af Tyskland under 2. verdenskrig, da Tyskland desperat manglede bla. benzin og olie til sin krigsmaskine.

- Senere af Sydafrika i Apartheidregimets sidste år, idet man frygtede en olieboykot.

- I begge situationer var produkternes høje pris ikke afgørende.

Det er særdeles kompliceret
Sådan indleder Ib og Søren en ny analyse af den danske energi-politik - den del, der handler om at lave brændstof ud af vindmøllestrøm. Ib, der er klimahygiejniker, dr.med., og Søren, som er kemiingeniør, 'debuterede' i Ekstra Bladets e-avis 23. april med en sønderlemmende kritik af regeringens klima- og energiplan, og de fulgte op i april, juni, september og november med de lige så barske Helt håbløst: Projekt til 200 milliarder søger folk  - Jubler: Sådan får vi el-regningen ned - Langer ud: Tøsedrenge og Stort problem kl. 16.34 i dag.

Nu har de så kastet sig over PtX-planerne - planer, som de mener kan ende med koste rigtig mange penge. Analysen fortsætter nemlig således:

- En PtX fabrik er særdeles kompliceret og skal vind+solkraft i PtX-sammenhæng fremstille brint ved elektrolyse, kræves en ret stabil el-forsyning. Det opnås vanskeligt fra vindmølle-el, da denne såkaldte 'vedvarende energi' varierer meget.

Det blæser meget nogen gange - og mindre andre gange.
Det blæser meget nogen gange - og mindre andre gange.
 

- Når vinden er svag eller der er vindstille, må fabrikkens el-forsyning stadig kunne opretholdes. 

- Det kan ske fra el-nettet eller ved som back-up at anvende noget af den producerede brint i el-producerende gasturbiner.

Energitabet bliver til varme
- Med de varierende danske vinde, vil det nødvendige brintlager imidlertid skulle være monstrøst stort for at sikre stabil drift på PtX fabrikken. Dette taler mod at placere denne på en fjerntliggende energiø (som regeringen har planer om red.).

- Elektrolysen har et energitab på ca. 12%, der tabes som varme.

- Denne produktion egner sig derfor heller ikke til at blive udført på en energiø fjernt fra fastlandet og derved fjernt fra et fjernvarmesystem, der kan anvende varmen. Foregår processen på energiøen, må forventes, at varmen bliver spildvarme.

- Almindeligvis opgives energitabet ved brintelektrolyse til godt 30%. Dette skyldes, at man ikke regner med at kunne udnytte den varme, der frigøres ved fortætning af den vanddamp, der dannes ved forbrænding af brint.

Skal sejle CO2 ud til energi-øerne
- Kuldioxid (CO2) kan hentes fra skorstene på fx termiske kraftværker og forbrændingsanlæg, eller fra biogas indeholdende kuldioxid. Disse anlæg findes på fastlandet, ikke på en energiø.

- Danmark planlægger en stærk udbygning af vindkraften. Dette betyder, at de termiske værkers drift vil blive stærkt svingende med varierende produktion af CO2, hvilket vil besværliggøre alle PtX processer, hvori CO2 indgår.

- Imidlertid er der netop planlagt og bevilliget forsøgsaktiviteter med CCS (carbon capture and storage) hvor bla. visse værker og forbrændingsanlæg forsynes med anlæg, der opfanger CO2 i skorstensrøgen.

- Herefter tænkes denne CO2 transporteret med skib til og nedfældet i de nu nedlagte oliefelter i Nordsøen. I den forbindelse kan der måske opbygges tilstrækkelige lagre af CO2 på en energiø til en stabil PtX produktion. Den varierende vind-el vil dog stadig medføre produktionsproblemer derude.

Esbjerg har forsøgt
- I årene 2006-2007 udførtes grundige forsøg i stor målestok hos Vestkraft i Esbjerg.

- Her kunne man ikke opnå et energitab mindre end 3,6 MJ per kg isoleret kuldioxid svarende til 34% af kullenes energiindhold.

- Yderligere energitab vil ske ved kompression og transport af C02. Dog vil noget af energiforbruget til CCS kunne nyttiggøres som fjernvarme. Hvor meget er uvist.

- Sluttelig skal nævnes, at PtX processer i dag kun yder højest 25% af den energimængde, de tilføres som brint til dannelse af flydende brændstof.

- Dette illustreres efterfølgende ved en gennemgang af de økonomiske konsekvenser heraf.

Økonomien i PtX
- Først vil vi se på brintforbruget.

- Fremstilling af brint ud fra elektricitet ved elektrolyse sker med et udbytte på ca.70% af den indsatte elektriske energi. Omdannelse af brint til flydende brændstof sker med et udbytte på maksimalt 25%. I alt 0,7*0,25 = 0,175, eller et udbytte på 17,5%.

- Med andre ord:1 kWh elektricitet vil maksimalt kunne give 0,175 kWh benzin. Der forbruges derfor 5,7 kWh elektricitet per kWh benzin.

- Da 1 liter benzin svarer til 9,1kWh, skal der bruges 5,7*9,1= 52 kWh per liter benzin.

- Det er tvivlsomt om el-prisen kan komme under 70 øre per kWh, og med denne pris vil alene strømudgiften per liter benzin blive 36 kroner.

- Hertil skal lægges prisen for CO2 og for et kompliceret PtX produktionsanlæg.

Danmark brugte 3,7 millioner tons olie og benzin
- Energistyrelsens statistik for 2020 foreligger endnu ikke, men i 2019 brugte dansk vejtransport: lastbiler, rutebiler, varebiler, personbiler, motorcykler mv. 3,7 millioner tons olie og benzin.

- Omregnes dette forbrug til watt dvs. joule per sekund, for at få den enhed, som anvendes ved elektricitetsfremstilling er resultatet 5,2 GW (gigawatt). Denne energimængde er lidt større end energimængden i det gennemsnitlige danske elektricitetsforbrug på 4 GW.

- Skulle de nævnte 5,2 GW olie og benzin fremstilles ud fra vindmøllestrøm, skal der bruges 5,2*5,7 = 30 GW vind+solenergi. Vor øjeblikkelige produktion af vind + solenergi er omtrent 2 GW i gennemsnit, varierende ukontrollabelt mellem 6 GW og 0,06 GW (Januar-Oktober 2021).

15 gange så mange vindmøller som i dag

- Det vil kræve ca. 15 gange flere vindmøller end i dag- faktisk en 'vindmølleforurening' af dimensioner!

- 30 GW vindmøllestrøm vil med en elpris på 70 øre/kWh koste 180 milliarder kroner per år. Yderligere udgifter vil være køb af CO2 samt drift, forrentning og afskrivning af en PtX fabrik. Vi kender ikke omkostningerne hertil, men de vil være betydelige.

- Beregnet på basis af prisniveauet med udgangen af oktober i år og eksklusive skatter og afgifter koster Danmarks forbrug af olie og benzin ca. 18 milliarder kroner per år. I runde tal 4,9 kr/liter brændstof før skatter og omkostninger til distribution.   

- Vort overslag er, at fremstillingsomkostningen per liter brændstof ikke kan blive under 70 kroner/liter. Før skatter og afgifter, som vi ikke finder det muligt at anslå.

- Med det nuværende forbrug på 3,7 milliarder liter brændstof/år ville det betyde en årlig udgift på 260 milliarder mod 18 millarder kr i dag. 

Ekstraudgift til brændstof på 240 milliarder
- En ekstraudgift til motorbrændstof på 240 milliarder kroner eller rundt regnet 40.000 kroner per dansker. Spædbarn og olding medregnet.

- Vi ser frem til, at klimaministeriet/energistyrelsen fremlægger deres egne teknisk/økonomiske beregninger. Det vil interesserede de fleste danskere.

- Vi ser også frem til at klimaministeriet officielt beskriver, hvilke funktioner, de ønsker udført på den meget dyre energiø, der skal bygges i Nordsøen.

- Det strider mod sund fornuft at bygge en energiø, hvis formål og funktioner ikke er detailleret beskrevet og diskuteret.

- I regeringens spritnye initiativ om PtX fremhæves endvidere, at Sydjylland har et særlig stort potentiale for at producere grønne brændstoffer.

- Derfor vil regeringen etablere et erhvervsfyrtårn for grøn energi og sektorkobling i Sydjylland. Dette lyder umiddelbart fornuftigt, men peger i retning af, at energiøen alene skal bruges som samlested for kabler fra vindmøller. Tidligere havvindmølleparker har klaret dette med en havplatform. Her synes at være betydelige muligheder for besparelser.

Konklusion: Det bliver meget dyrt
- Såfremt vort nuværende forbrug af benzin og dieselolie skulle fremstilles ud fra vindmølle-el, brint og CO2 ved hjælp af PtX processer, viser vore overslagsberegninger, at PtX brændstoffer vil blive langt dyrere end de nuværende priser ved tankning. Ikke under 70 kr/liter benzin. Før skatter og afgifter.

- Den danske omstilling til grøn energi til bla. tung vejtransport og tung industriproduktion har således valgt en vanskelig kemisk og en kostbar økonomisk plan for omstillingen.

- Skal denne omstilling lykkes, skal fremtidige elpriser være langt lavere end i dag og der skal ske meget betydelige teknisk-kemiske fremskridt, ja nærmest kvantespring i vor viden om PtX processer, skriver Søren og Ib, men hvad tænker du?

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+